Erik Henrichsen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 22. februar 1914
os andre Fritænkere
| Erik Henrichsen, Overretssagfører. Stormgade 6. Telefon Nr. 2000. |
Kjøbenhavn K., d. 22 Febr 1914 |
Kære Henrik Pontoppidan
Undskyld, at jeg først idag sender Dem min Tak for "Kirken og dens Mænd." Jeg kom hjem forrige Søndag, men hele Ugen igennem har jeg bogstavelig talt ikke haft et ledigt Øjeblik.
Jeg kan kun lykønske Dem til dette Stridsskrift. At Deres Ord vakte Uro i den kirkelige Lejr, viste sig jo straks efter Referaterne af Foredraget. Nu da det foreligger trykt, har jeg ingen Polemik set fra den Side. Det kunde godt ligne Præsterne, at polemisere mod et overfladisk og hullet Referat, som det er let at faa Ram paa, og saa tie til det trykte Skrift. Jeg har læst det to Gange igennem, uden at finde noget Punkt, der kan kaldes en Blottelse, derfor er jeg spændt paa at se hvor man fra kirkeligt Hold vil falde ind paa det. Men dets egenlige Værd 2 sætter jeg dog deri, at det kalder fritænkerske Mennesker paa Post. Mange Fritænkere har jo betragtet Kirken som et Stykke metafysisk Verden, de gik udenom, fordi de ganske manglede Organet for metafysiske Spørgsmaal. Jeg hører selv til disse, jeg tror, at jeg aldrig har skrevet en Linie om eller mod Kirken1. Men efterhaanden som det metafysiske træder tilbage i Kirkens Liv og den indretter sig som en almindelig Aandsmagt af denne Verden, eller rettere en priviligeret, maa man tage en anden Stilling overfor den. Der maatte en i Kirkens Liv interesseret Fritænker til at aabne Øjnene paa os andre Fritænkere herfor. Jeg tror, at det er lykkedes Dem at vække flere end mig af den Ligegyldighed for alt, hvad der foregaar i den kirkelige Verden, som vi hidtil har levet i, og hvoraf Kirken jo kun har kunnet drage Fordel.
Jeg lever i Korrekturer, Manuskrifter2 og noget, der er en Blanding af trykt og skrevet. Men nu er jeg ogsaa snart paa den sidste Side af den sidste Mand fra Forfatningskampen, og saa skal jeg tilsidst spytte dem 3 alle 19 ud af Munden med et Langspyt, der skal faa en Gadedreng til at blegne af Misundelse.
Jeg henlever i Længsel efter dette Øjeblik.
Deres hengivne
Erik Henrichsen
