Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 23. juli 1928
besøg mig paa Fødselsdagen
23. Juli 28
Kære Pontoppidan. – Jeg maa dog sende Dem en Hilsen paa Morgendagen samt de vedtægtsmæssige Ønsker i Dagens Anledning – sidst, jeg hørte fra Dem, mindedes De endog min Halvaarsdag, men det maa man jo finde sig i, naar man har baade Halv- og Helaarsfødselsdag sammen med selve Fanden. – Nu er De vel forlængst i Orden i den nye Lejlighed og forhaabenlig ogsaa tilfreds med Byttet. Det er jo et helt nyt Revier, De nu kan gennemstrejfe paa Deres Spasereture. Jeg har prøvet paa at finde Holmegaards Vej paa et ældre Vejviserkort, men uden at det lykkedes. Det er vel saa en ny Vej – forhaabenlig i Nærheden af Ordrup Krat. De byder mig komme og besøge Dem dær. Foreløbig: Tak! Saa kan vi se, hvad det blir til. – Men hvad mener De om at besøge mig paa Fødselsdagen imorgen, hvis De ikke har nogen af Deres nærmeste at fejre den med. Else og Børnene er vel næppe i Kbhvn. men Deres ældste Datter er maaske i Nærheden. Hvis ikke synes jeg, De skulde sætte Dem i Toget engang paa Dagen og spise Deres Middag her hos mig. De skal faa en af de fine Flasker Rødvin. Jeg har Fru Lorenzen og hendes to Drenge i Besøg. De har været her 2 - 3 Uger og skulde være rejst imorgen, men blir her endnu et Par Dage. Saa dem vil De træffe.
Jeg har ellers intet særligt at berette. Jeg har og har haft det godt i legemlig Henseende; men jeg synes, jeg sløjer af i aandelig. Det interesserer mig ikke rigtig mere at skrive; mulig er det Frk. Lønborgs "Erindringer", der har taget Pippet fra mig, saa jeg har faaet bedre Begreb om Værdien af mine egne.
2 Til Afveksling med Høffdings Erindringer1 har jeg læst i "Greven af Monte Christo". Jeg købte den til Lorenzenerne til Underholdning under Besøget, og da de havde slugt den, gav jeg mig en Aften til at læse den. Jeg lo en Aften af dens Fantasiers Frækhed, saa Frk. Pansch kom og spurte, hvad det var, der morede mig saadan. Men jeg tror dog ikke, jeg kommer igennem den. Jeg har aldrig læst den før, saa mulig fristes jeg alligevel til at søge Rede paa, hvordan Greven fuldbyrder sin Hævn paa Niddingerne.
De var jo ikke med til at hylde Henri Nathansen paa hans 60 Aars Fødselsdag. I hvert Fald ikke i "Politiken"2. Naa, De plejer jo ikke at stille til Parade ved den Slags Lejligheder, saa jeg savnede Dem ikke i Selskabet, der for Resten hade et overvejende mosaisk Anstrøg. Mon det har rørt ham, at Louis Levy gjorde Honnør. Hvor Billederne af ham i forskellige Positioner karakteriserede ham. – Og saa faar det være nok for denne Gang. Jeg er tom og dum og synes ikke, jeg har mere at skrive om.
Deres hengivne
M. Galschiøt