Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Overgaden n. V. 15. 11. juni 1928
vi, der er over 60, er Børn af den Krig
11te Juni. [11.6.19281] |
Overgaden n. V. 15. |
Kære Galschiøt!
Jeg har længe ligget på Tur op (eller ned) til Dem, og det smukke Vejr i Dag (Deres Halvårsfødselsdag) fristede stærkt. Men jeg må nu alligevel tage til Pennen i Stedet for med Jernbanen, fordi jeg allerede sidder i Flyttekommers til op over Ørerne. Tidligere end ventet skal jeg overtage min nye Lejlighed, og da der er Reparationer at foretage, inden jeg kan flytte ind, har jeg med Håndværkere at gøre, og De véd, hvad det vil sige. I fire Dage har jeg ventet på en Snedker, som stadig udebliver, 2 og det er nødvendigt, at jeg er tilstede, når han behager at indfinde sig. De skal altså ikke vente mig, før den ækle Flytning er overstået, og det bliver næppe de første 14 Dage. Men så længe vil jeg ikke vente med at sende Dem min Tak for Deres Tilskuer-Artikel2, hvormed De på en√ så underholdende Måde fortsætter Deres friske Ungdomserindringer. Emnet er jo trist denne Gang, og De har ikke som i de tidligere Afsnit kunnet lade Deres Lune spille. Det er umuligt at beskæftige sig med Hændelserne i 64 uden at forstemmes. Selv i Deres rolige og saglige Fremstilling føles de som Brandpile. Alle vi, der er over 60, er Børn af den Krig, og Landet forvinder den vist i Grunden 3 aldrig. –
Jeg havde i Dag et Brevkort fra Else, der har fulgt sin Mand til Prag og til Brüün3, af hvis Universiteter han var indbudt til at holde en Forelæsning om den Tjekoslovakiske Øjenlæge hans Guldmedalje-Afhandling drejede sig om. Fra Brüün har de gjort en Afstikker til Wien, hvis Skønhed de begge priser. I Overmorgen kommer de vist tilbage, og Else overnatter så her. Nu kan jeg nemlig have liggende Gæster, hvad jeg også får Plads til i min nye Lejlighed. Husk på det! Og tænk på, at Ordrup nu er bleven Holdeplads, og at der er fem små Minutters Gang fra Stationen til Holmegårdsvej 4 Nr. 2, hvor jeg fremtidig residerer.
Blot disse Linjer i Dag med en hjertelig Hilsen.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.