Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 27. juli 1928

Vi skal også tale om Nathansen

Kære Galschiøt!

Hjertelig Tak for Deres Hilsen til Fødselsdagen med de gode Ønsker for det næste Skridt nedad på Halvfjersernes stejle Skråning, hvorfra Størsteparten tumler hovedkulds ned i Dybet. Jeg tilbragte Dagen i Rørvig og kom først tilbage hertil i Aftes. Forhåbenlig har De ikke ventet mig til Helsingør men forstået, jeg ikke var hjemme, siden jeg ikke straks lod høre fra mig pr.Telefon.

2 I Rørvig bor Else med Børnene alene, efter at Einars Ferie d. 1^ste Juli udløb og han måtte tilbage til Svendborg for at overtage Sygehuset under Overlægens Bortrejse. Da deres Sommerhus ligger meget ensomt, har hun ikke været rigtig glad ved Situationen, især da Vejret hele Tiden har været dårligt. Jeg tog nærmest derop for at oplive hende lidt, og så naturligvis for at se til min Kones Grav. Min anden Datter, Fru Krause, tilbringer Ferien sammen med sin Mand og sine Børn på Fanø, så jeg trængte også selv til lidt Oplivelse efter ikke at have talt med et Menneske i flere 3 Uger.

Såsnart Vejret bliver lidt mere stadigt, kommer jeg op og ser til Dem. Det viser sig iøvrigt at være vanskeligere at komme herfra til Helsingør end fra København. Jeg må skifte Tog to Gange undervejs, både på Hen- og Tilbageturen, nemlig i Klampenborg og Rungsted. Men jeg kommer nu alligevel en Dag og fylder Deres Øre med Snak. Vi skal da også tale om Nathansen, hvem De nævner i Deres Brev. Han er i Sandhed bleven levende igen, og det glæder ^jeg√ mig i høj Grad over.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.