Martinus Galschiøt til Antoinette Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 5. juli 1924
Christiansen og Rist
5. Juli 24
Kære Fru Pontoppidan. – Tak for Brevet fra Dyrnæs1 og for Forespørgslen igaar pr. Telefon. Begge Dele glædede mig. Nu sidder jeg her i Verandaen i Solskin og skriver til Dem, hvoraf De tør slutte, at det gaar bedre. Men det gaar for Resten forbandet langsomt. Rimeligvis kan man ikke vente, at det skal gaa hurtigere i min Alder. Det trøster jeg mig i hvert Fald med. Men det er ligegodt lidt nedtrykkende den ene Dag efter den anden og, hvad der er værre, den ene Nat efter den anden, at synes, at man ikke er kommet et Hanefjed videre end man var den forrige. Alligevel tror jeg nok, jeg kan faa Attest fra mine nærmeste Omgivelser, Frk. Pansch og Gerda, for, at jeg hverken er sær eller i daarligt Humør men ganske skikkelig at komme ud af det med, og naar jeg faar Besøg, hvad der ingen Mangel er paa, blir jeg saa lebendig, at man synes, der slet ingen Grund er til at ha Medlidenhed med mig. Jeg maa derfor nøjes med den Medlidenhed, jeg har med mig selv. Og dermed forlader vi saa dette ikke videre interessante Emne. – Det morede mig at høre om Deres Dyrnæs-Ekspedition, som Poul Christiansen forledte Dem til. Men at De efter Kendskabet til hans Kunst 2 og hans Personlighed kunde vente Dem mere af raffineret Civilisation, end De fandt i hans Paradis, forstaar jeg ikke. Jeg vilde ha været meget skeptisk overfor hans Anbefaling. Forhaabenlig træffer De færre Myg og mere Nattero, hvor De nu er. Rørvig-Luften har jo altid en god Indflydelse paa baade Dem og Pontoppidan og naar den nu ozoneres yderligere af god Vin og Mad og Godsejerfamiliens Glæde over at kunne vise Dem alle Stedets Herligheder saa kommer De nok styrket til ny Strabadser tilbage til Nr. 15 i Overgaden n. Vdt2. Og saa haaber jeg paa et Besøg her.
Paa Mandag blir Else3 altsaa 30 år. Bring hende min hjerteligste Lykønskning. Gid hun efter de næste ti Aars Forløb maa være lige saa lykkelig, lige saa rask og lige saa smuk og elskværdig, som hun er nu. Jeg synes ellers, at Livet tit slider mest paa de unge gifte Kvinder i de Aar. Rist blir jo 80 samme Dag. Jeg havde Brev fra ham for et Par Dage siden; han skulde tilbringe Dagen hos Bob, der holder Fødselsdag sammen med ham. Det var et ganske morsomt og godt karakteriserende Interview Anker Kirkeby havde af ham i "Politiken" igaar – en forkælet gammel Skelm, der koketterer med en Radikalisme, som ikke gaar dybt, en Charmeur med en Hjertevarme, der maaske ogsaa er noget overfladisk – Lev saa vel begge to og tænk med Venlighed paa Deres hengivne.
M. Galschiøt