Antoinette Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Fuglsang, Vinding. 3. september 1924
hvor min Mand hænger sin Hat
| [onsdag] 3-9-24 | Fuglsang1 pr. Vinding St. Horsens-Bryrup B. |
Kære Galschiøt. Nu er det over 8 Dage siden, vi tog fra Helsingør! Tak fordi vi havde det lige så hyggeligt og livligt hos Dem, som altid, og Tak fordi man straks begynder at glæde sig til næste Gang, man skal komme.
Allerede om Tirsdagen rejste vi til Jylland – pustede ud et Par Dage på Ludvigslyst2, og landede så på dette Sted. – Det var rigtignok blevet os anbefalet af en Maler – ligesom Dyrnæs – men var vraget af ham, og det var vel særlig det, der fik os til at undersøge Forholdene. – Og vi fandt en lidt herregårdslignende Bolig, i sin Tid indrettet af Englændere3 og derfor mere praktisk og hyggeligt end mange andre Steder.
Den mægtige Mand på Løndal, Conferentsraad Jørgensen4 købte5 den af Engl. for at gøre sit Skovdistrikt endnu større, – Lejede Halvdelen af Bygningen til en enlig Dame, (af lidt landlig Opkomst6) hvis eneste Pensionærer vi er, – den anden Halvdel bebor Forpagteren.
Beliggenheden er smuk mellem Vinding og Bryrup, – (De kender jo Egnen). Skov har vi lige udenfor Gården i milevide Strækninger.
H.P. tiltaltes straks af al denne ugenerte Plads både ude og inde og følte sig tilpas, – og med mig går det som altid, at hvor min Mand blivende hænger sin Hat, finder jeg et Hjem. NB hvis det da ikke er rent fortvivlet 3 ensomt.
Her er herlige Spasereture, og for Vejrets Dejlighed kan jeg ikke finde Superlativer nok, – skidt med om Teen så kunde være mere velsmagende og Kaffen noget mindre tynd! –
Vi håber, De stadig har det godt og samler Kræfter, så De snart kan glæde os med at meddele at De atter har sat Dem ved Skrivebordet og lader Pennen flyve over Arkene.
Vi har det begge godt, H.P. uden Smerter! og sender Dem vore allervenligste Hilsner
Deres hengivne
Antoinette Pontoppidan
Tak for Lån af den lille Pièce7 det er en Faders fine og dybe Sorg over at have mistet et elskeligt Barn.
