Ernst Brandes til Henrik Pontoppidan
19. december 1890

Ordene i Messias Artiklen

Ernst Brandes
Kjøbenhavn (K)

d 19/12

Kære Pontoppidan.

Atter i Dag i Forhør, hvor jeg gav Forhørsdommeren Deres Brev til mig. Han sagde mig, at have konfereret med sine Kolleger, de andre Kriminalretsassessorer, og alle var af den Mening, at Ansvaret var mit og ikke Deres. De havde ikke navngivet Dem ved Skriftets Offenliggørelse, og da Presseloven lyder:

"For Indholdet af et her i Riget ved Trykken offenliggjort Skrift paahviler Ansvaret Forf., naar han paa Skriftet har navngivet sig ...".

var De vistnok√ ansvarsløs.

Senere Paragrafer, der synes at udtrykke den modsatte Anskuelse tillægger Forhørsdommeren (Ussing) 2 ingen afgørende Betydning.

Saa er der det andet Spørgsm. om "Urbanus" ikke maatte betragtes som en Navngivelse, efter at De mange Steder og under Navn har offenliggjort Urbanus Artiklerne. Efter den Opfordring, der derom var sket til mig i forrige Forhør, dokumenterede jeg af bedste Ævne ved Forevisning af "Kvindebladet", "Skyer", "Natur" og "Krøniker", at Navngivelsen i Virkeligheden ikke var sket nu, men allerede Decb ifjor, altsaa omtrent samtidig med "Messias-Kritiken" og eft inden den gl Adam's Fødsel. Assessoren førte min Dokumentation til Bogs; idet han dog hovedrystende bemærkede, at det vistnok var Tidsspilde, da der næppe blev tillagt denne Dokumentation nogensomhelst Betydning.

3 Han og jeg talte inden om Sagens Realitet. Ham personligt forekom den gl Adam mindre farlig, hvorimod han havde en højst uvelvillig Udlægning af Ordene i Messias Artiklen, hvorimod jeg af bedste Ævne protesterede.

Efter dette Forhør er der – som Assessoren ogsaa bemærkede – ikke mindste Anledning for Dem til at komme hertil for Forhørenes Skyld. Sagen gaar sin ubehagelige Gang imod mig.

Udsigterne er forbandede; det er lidt vanskeligt for mig at holde Humøret, naar jeg i alle Pres i de velvilligste Aviser læser Notitser som indlagt, og i de mindre velvillige læser Hoveren over den Vand- og Brødstraf, som man betragter det som afgjort, at jeg skal udstaa. Og saa skal jeg oven 4 i Købet overfor mine Forældre spille den Komedie, at det Hele er Ingenting, og at Sagen gælder Dem og ikke mig.

Af Bekvemmelighedshensyn spiller jeg for Resten samme Komedie ogsaa overfor andre og beder Dem ikke røbe mig. Drøjere bliver den Tid Tiden mellem den dømmende Politiretskendelse og den – – [= dito] Højesteretskendelse.

Jeg fik ikke Korrekturen tilbage fra Dem og jeg har endnu ej hævet de 900 Kroner1.

Vil De hjælpe mig med at skrive Indlæg i Sagen til Politiretten?

Deres forb.
Brandes

 
[1] 900 Kroner: sidste halvdel af Det anckerske Rejselegat. tilbage