Edvard Brandes til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 11. december 1917
den ulykkelige Henrichsen
FINANSMINISTEREN
Skjoldsgade 8
11/12.17.
Kære Pontoppidan! Hvilken taabelig Manér, at den saa skammeligt halverede "Pris" først tilfalder Dem næste Aar! Ja saa faar jeg jo intet at gøre med Deres "Indkomst" og Skattepligt, thi i 1919 er jeg ikke mere Finansminister, selv om jeg endnu skulde være blandt de levendes Tal. Nu ser jeg temmelig skeptisk paa, hvormeget der endnu er tilovers for mig.
2 Jeg har imidlertid gjort Generaldirektionen for Skattevæsenet opmærksom paa Forholdet.
De maa virkelig ikke komme til mig i min "Besøgelsestid" sammen med gamle Damer, der søger Kollektion, Plattenslagere, stakkels Pensionister m. m. Jeg vil haabe, at vi engang kan ses hos mig, naar min Kone bliver rask – nu er Huset næsten stængt – og passiare i Fred.
Jeg traf forleden Deres Svigersøn1, der ganske indtog mig. Saadan skal et ungt Menneske være og se ud.
Og Henrichsen2 døde (Selvmord?). Jeg led ham ikke helt. Han hadede for smaat. Men jeg er saa godmodig nu at jeg tilgav ham hans Ondskab formedelst hans Ulykkelighed.
Deres hengivne
EB.
