Edvard Brandes til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Politikens redaktion, Østergade 23, København. 24. november 1902
ikke Deres Overlegenhed helt værdig
| POLITIKENs REDAKTØR Østergade 23 Telefon 8148 |
København, d. 24 November 1902 |
Ak nej, kære Ven, dette synes jeg er endnu værre. "Strækkeseng" – nu ber jeg om mine himmelblaa! Saa vilde jeg hellere aflevere Livkorset1, men jeg strander paa, at Valget aldeles ikke forslaar til mine 22,000. Hvor kan De dog handle saa ondt mod Hr. Sørensen og Madam Jensen, der venter sig en køn lille Julefortælling. Det 2 er disse rare Folk som De lægger paa Prokrustes' umagelige Leje, naar de forgæves skal bestræbe sig til at naa op til Højden af Deres mytologiske Viden.
Jeg vilde tro, at De havde tænkt at besøge mig engang paa Kontoret, hvis De ikke systematisk havde undladt dette i mange Aar. Nej, naar jeg har faaet Huset færdigt – trøst Dem, der er længe endnu – saa maa jeg se, at lægge 3 Dem en Snare; men jeg har ikke meget Haab til at det lykkes.
Af alle danske Forfattere er De den, til hvis Berøm2 jeg helst sætter mine Basuner for Munden. Men jeg fandt3 ikke at "Vilde Fugle" var Deres Overlegenhed helt værdig. Maaske forstod jeg ikke Stykket; jeg havde gærne talt med Dem derom.
Min Mave vokser, mit Haar mindsker og min Hjærne blødes, men jeg holder paa Stumperne
Deres
EB.
