Edvard Brandes til Axel Lundegård
19. oktober 1889
Pontoppidans Mening
19/10. 89.
Kære Lundegård!
Jeg er noget nysgerrig efter, hvordan det gaar Deres Bog1 i Sverig. Jeg ser saa faa eller næsten ingen Blade, især svenske. Faar De Ros eller skældes De ud eller tier man? At Venstre ikke akcepterer Bogen, er De vel forberedt paa – dog der findes jo hverken Venstre eller Højre i det skønne Stockholm. I danske Aviser har jeg intet set, og jeg har end ikke faaet fat paa Pontoppidan og hørt hans Mening, som jeg forresten tænkte han vilde sige i Børstidende2. Nej, saa De læser Bladet. 2 De ser nok, det kommer sig ganske langsomt, tager flere Omraader ind, udvider Format og bliver almindeligt Blad. Pontoppidan finder jeg fortræffelig. Han forsikrede mig for en god Maaned siden, at hans Roman, den store3, vilde være færdig henved Nytaar og saa skulde den udkomme. Men hvormeget man kan stole paa ham, det véd jeg ikke.
Med Hensyn til "En Politiker"4 som De forresten roser formeget, saa maa jeg dog sige, at hin Side "paa Bænken" er slet skreven. Det er nemlig ikke min Mening, at Johan der skulde bemægtige sig Margrethe fysisk, derimod at han aandeligt talt skulde beherske hende og derfor ikke undvige det første 3 Kys. Ja, hvis han kørte hende straks hjem og tog hende – saa havde jeg intet derimod. Men paa Bænken skulde han blot i sit Væsen, i sin Tale, i sit raske Kærtegn vise sig hende overlegen. Men mine Ord kan misforstaas.
Heydenstams Brochure5 har jeg ikke set. Jeg skulde undre mig, om han dog ikke sendte den herned. Forresten har jeg nu daarlig Tid til alt literært, for Rigsdagen er jo over mig med Artikler og Taler. Aa, her er væmmeligt.
Forresten har alle mine fem Damer6 det udmærket og sender Dem de bedste Hilsener.
Hav det vel!
Deres
E. B.
