"Samtaler med Henrik Pontoppidan"

I anledning af diskussionen om "Samtaler med Henrik Pontoppidan" har bogens forfatter, hr. Niels Jeppesen, tilstillet redaktionen en redegørelse, som vi af pladshensyn maa bringe i en noget forkortet skikkelse.

Landsretsagfører Aage Jeppesen indrømmer, at Henrik Pontoppidan – netop i analogi med min karakteristik og mine citater, – "selvfølgelig kunne revse demokratiet og ikke beundrede dem, der som talerstolehelte bar demokratiets fane højt". Jeg kan jo ogsaa nævne "Uglesangen" fra 4. febr. 1912 og en udtalelse om nutifdens Adam og Eva, der spiste af Georg Brandes' kundskabstræ: "Af deres børn skal man kende dem. Hvad er det for en ringe slægt, demokratiets førere har fostret i deres hjem?"hjem?: I ingen af HPs breve til NJ forekommer ord af denne art.

Angaaende jøderne begrundede han sin mangel paa beundring ved en udtalelse, jeg kun vil røbe paa tomandshaand, og ved, da jeg som protest nævnede navne, som ogsaa landsretssagføreren og Bookman1 har fremdraget, at fælde den samme dom over dem. "Lykke-Per" og "Mands Himmerig" (Erik Henrichsen) viser heller ikke lutter beundring. Jeg var ikke enig med ham over for den mangel paa agtelse, han røbede i bedømmelsen af denne udmærkede personalhistoriker.

Udtalelserne om kritikerne og fagfæller ("den Woelske cirkus") har jeg givet eksempler paa i min lille bog. Journalisternes paatrængenhed gav han mig et bevis paa, da en af dem meget ubelejligt søgte at faa ham i tale under hans hustrus haabløse sygdom og slog paa, at hans far var en kendt forfatter, hvorpaa han med harme viste ham ud.

Om doktortitlen nævner jeg kun hans indstilling, begrundet paa hans udtalelser; og den omstændighed, at han ikke tog til lund for at takke, kan vel pege i samme retning.

Historie om Thomas à Kempis paa fransk kendte jeg godt; men at han ikke havde læst bogen, fordi han ikke har kunnet sproget, er en paastand, jeg ikke tror paa. Den findes ogsaa paa dansk og nævnes i slutningen af Lykke-Per.

Men hvorfra ved landsretssagføreren, at min gengivelse af breve og udtalelser fra en menneskealders fortrolige(?) venskab ikke er vederhæftigt? I mit lille forord giver jeg en lille vejledning til forstaaelsen af min fremgangsmaade ved offentliggørelsen af det betroede.

Niels Jeppesen

 
[1] Bookman: mærke for Kai Friis Møller der 13.12.(?) havde anmeldt NJs bog. tilbage