Georg Brandes i Norge 1910
Kilder til historien om hans Pontoppidan-foredrag
GBs dagbog 24.10.1909:
Første Ark sat af Essays. Aldeles fortvivlet Sindsstemning. Endelig igaar lejet – efter mange forgæves Henvendelser den lille Sal i Prins Vilhelms Palæ1 til 3 Foredrag om Goethe, af hvilke Intet er gjort.
Har desuden lovet Adam Poulsen2 Foredrag om Schiller 18 November. [2 linier først streget ud med blæk, derefter klippet ud] Mit Humør er 10 Grader under Nul. […]
GBs dagbog 1.11.1909:
[…] Forelæsning om Goethe averteret, det meste gjort af en [1 linie klippet ud].
GBs dagbog 9.11.1909:
Udarbejdet 2 Goetheforedrag, famler uvist med det tredie holdt det første d. 5te i Prins Wilhelms Palæ lille Sal, ussel, forstyrret dèr af Klaverspil og Brøl udenfor Døren. Derfor stor Utilfredshed desværre. Alt udsolgt. Slet Kontrol.
Endnu ej udkastet Foredrag om Schiller til den 24de. Efter Opfordring derefter til Norge at gentage Foredragene. Ak! Nu skriver idag Studenterne, at de nødigt vil høre om Schiller, vil have noget Aktuelt, ude af Stand dertil, ej Tid. 27de skal jeg tale hos dem.
Masser af Bøger. Fru Nini Ankers Benedicte Stendal med et hjerteligt Sted om mig, […]
GBs dagbog 15.11.1909:
[…] Skrev [en halv linie klippet ud] Foredrag om Goethe færdigt.
GBs dagbog 17.11.1909:
Det ser ængsteligt ud. Igaar Tscherning3 her, mente jeg kunde være rask og tale d. 19de. Men ikke bedre, omvendt, skjønt holdt mig inde i Desperation. Igaar og idag arbejdet med S[chiller – kun S'et synligt idet en halv side af dagbogen frem til 4.12.1909 er klippet ud] Men hvad bliver det til? [sætningen kun delvis synlig]
Brev fra GB til Pontoppidan 21.11.1909.
[…] Det var mig en Ære og Fornøjelse at have Dem til Tilhører de Par Aftener, jeg nylig talte, og De lagde maaske ikke Mærke til at jeg henvendte mine Ord til Dem. Man har jo altid en Enkelt, man taler til, selv om man tilsyneladende taler til Salen.
Desværre blev jeg, som sidst jeg talte4 om Goethe (i 1897), nødsaget til at snyde for sidste Time. Gid det ikke denne Gang maa vare saa længe som da, før jeg atter er mobil. Dengang tog det 7 Maaneder. Foreløbig har jeg en heftig og ret smertelig Betændelse, der har bredt sig stærkt. […]
GBs dagbog 22.12.1909:
[begyndelsen bortklippet5] Henrik Pontoppidan, Hjalmar Bergstrøm6, engang A. Henningsen7, flere Gange Olga Eggers8 […] Benny Dessau's9 sendte Blomster […].
GBs dagbog 23.12.1909:
Aarebetændelsen steg til en betydelig Højde især den 19,20 December, tog saa af, og synes nu i god Aftagende, hvis intet Nyt indtræder, men spredte Smerter foruroliger jo altid. Er dog glad, at jeg kan gaa oppe med det og kjøre om i Automobil. Nu den lede Jul. Igaar endt alt Manuscript til Bogen vol. 18. G.10 agter sig til Berlin i Julen. Jeg sover endnu ikke uden Amylen.
Værten i Prins Vilhelms Palæ en plat Snyder. Cook afsløret som Bedrager.
GBs dagbog 22.1.1910:
Smerten forsvandt som den kom. Uvis Plan om Foredrag i Norge om Pontoppidan. […]
Brev fra GB til Pontoppidan 27.1.1910.
[…] Jeg har i nogle Dage været sysselsat med Bøger af Dem; jeg tænker paa at holde et Foredrag om Dem for Christiania Studenter. Ifald De gad skænke mig en Samtale om Sammenhængen i Deres Livsarbejde, vilde det lette mig Umagen og aabne mine Øjne for adskilligt, der ellers let undgaar mig. Kunde De f. Ex. ville komme herind og spise Frokost Søndag Kl. 12½? Jeg hørte af Frk. Anders, at Deres Hustru og Deres Søn var tagne paa Landet. Forhaabentlig er da deres Helbred ikke daarlig.
Brev fra Pontoppidan til GB 28.1.1910.
[…] Det var både Stolthed og Ydmyghed, der greb mig under Læsningen af Deres Brev. At være Emne for et Foredrag af Georg Brandes – det er den danske Nobelpræmie, og skønt jeg naturligvis inderst inde bærer på meget overdrevne Forestillinger om min Betydning for Nutid og Efterslægt, så skal jeg ikke nægte, at jeg endnu bæver lidt ved Tanken. Da De sidst holdt Foredrag, var det om Goethe. Jeg erkender her en Forskel.
Jeg takker for Indbydelsen til Søndag; jeg kommer så meget hellere, som jeg hele Måneden har villet gøre Dem en Nytårsvisit. Men Sygdom i Familjen og andre Ulykker undergravede mit Humør, og da bliver jeg helst hjemme. Nu er jeg blot bange for, at De vil spørge mig om Grundtankerne i mine Bøger, og da vil jeg komme i Forlegenhed. Jeg veed i Almindelighed kun noget om den Grundstemning, hvoraf mine Bøger er udgået, eller som jeg har forsøgt at indblæse dem, og den kan jeg næppe forklare med færre eller andre Ord end dem, jeg har fyldt og spækket Bogens Anekdote med.
Må jeg have Lov til at benytte Lejligheden til at sende en lille Bog med to gamle Fortællinger, af hvilke den sidste endnu lader sig læse. Jeg mener ikke, at den hører til mine bedste Fortællinger, men den skitserer en Kvindeprofil, som synes mig ejendommelig og smuk. Skade er det nu for mig, at jeg ikke har fået min nye Bog færdig og trykt, for den bliver – selvfølgelig! – mit Hovedværk. […]
GBs dagbog 11.2.1910:
Skal tale i Christiania 5 Marts – 9 Marts (Maaske Bergen) Bjørnson stadigt dødssyg. Uro for at han døer saa jeg kommer lige op i Sørgefester. Iforgaars Gilde hos Vilh. Andersen for Johan Bøgh11. Dèr Hans Olrik12, Wimmer13, Karl Larsen14, Erik Henrichsen15, det lede Kræ, Slott-Møller16 og Dorph17, Henrik Pontoppidan, Edvard18, der ej sagde et Ord til mig som sædvanligt, og intet kunde eller vilde gjøre for Givskov19.
Arbejde med Pontoppidan, endnu ikke et Indfald. Fra mange Tider og Lande udkom iforgaars, en usælgelig Pakke.
GBs dagbog 27.2.1910:
Nat. Endt Foredrag om Pontoppidan. Skal tale i Kristiania 5 Marts og 7-9 Marts. Afslag til Bergen og Trondhjem. […]
GBs dagbog fra rejsen til Norge:
[5.3.1910] Ankomst til Christiania 5 Marts efter fæl Nat i de rædsomme svenske Sovevogne, men godt Selskab med den ny nette Udenrigsminister Irgens20 og hans brave, belæste, men ikke kjønne Frue f. Guldbrandsen (rig). Modtaget af Studentersamfundets Styrelse, Bojers21, Hedna22 og Dedichen etc. Bojer hos mig under Omklædning. Med Birkeland23 at se Salen. Brøgger24 har chicanisk forbudt at tage Entre for de 200 Pladser i Galleriet, forbitret over at jeg ej gjør ham Visit. Spist med Hedna og Dedichen hvem jeg indbød. Aften første Foredrag om Pontoppidan, vild, vanvittig Applaus før og efter. Anna Norrie25 sang, meget kunstfærdigt. Souper med den traditionelle skrækkelige Boeuf, som lod vente paa sig.
6 Marts. Søndag. Frokost paa Landet hos Johan Bojer dèr bl. A. Mjøens saakaldte Trofaste, i Virklgh Uhyrer, Nils Kjær26, begent Drukkenbolt og Carl Nærup27 lille tyk indbildsk, der begge var mig i Grund grumme, men aldrig havde tilgivet om ej indbudne, vandt[?] dem tilsyneladende. Om Aftenen var jeg hos Dedichens, Bygdøallé 71 hvor Advokat Stang Lund28 og hans Kone, Nina, som paastod hun altid havde elsket mig og gik til Moder[Møder?] bl A og strikkede Uldtrøjer til mig af den Grund etc, og Dr. Dedichen29 lille tyk Sindssygelæge og andre Gerh. Munthe30.
7. [Marts] Mandag spist i Hotellet vistnok og 1ste Goetheforedrag og derefter Fest for mig, sad mellem Nina og Hedna, Fornøjelse ej vild, holdt min gode Tale senere trykt i Verdens Gang, for mig talte Cand. Paasche31 og Dr. Schencke32. Dans, Nils Kjær fuld. Erika Lies33 Datter danser med sin Mand, stille Liderlighed, den Mr[Ms?] Lie der engang skrev imod mig.
8 Marts. Tirsdag, forberedt andet Goetheforedrag med Nina i Nationalgalleriet, saa det, ret rigt og interessant. Aften med Krohg34 og Nina (og Krohgs Datter, Schweigaard, der kom bagefter) paa Landet hos dem i Sköjen, bundkjedsommeligt, hvad Nina spaaede. Nina her kom 3,600 Kr.
9 Marts sidste Goetheforedrag. Aften hos Thommessens35, Th.s smukke følte Tale for mig, Fru Stang Lunds grædefærdigt varme Tale for Thommessen. Ingen Morskab.
10 Marts Frokost hos Gerh. Gran36 i Bestum. Der Eilif Peterssen37, Wormskjold38, hans Frue (Grans) brav. Grans varmtfølte Tale for mig. Aften Napoleon. Spist i Spejlsalen med Bojers. Saa stor Succes at havde jeg havt dobbelt saa stor Sal, da rigeligt fulde Fremkaldelser.
11 Marts Gik efter Uhr og lille Halskjæde, Middag hos Irgens i Hotellet med Statsminister Konow39 Prof. Stang, en Fru Krag og mange andre, net Selskab men jeg urørt. Irgens' Tale for mig.
12 Marts til Voxenkollen til den danske Minister Grevenkop-Castenskjold40 og hans unge Frue, Comtesse Friis, der er Hofjægermester Collett, og den store taaleligt kjønne Ko, Augusta Pios Datter, Grevinde Knuth41, der i syv Aar "havde smægtet efter at se mig". Jeg tog frem og tilbage med Fru Irgens og Dedichens.
Om Aften i Nationaltheatret til de Unges Forbund med Vilh. Krag42 i Kjole i Forhallen. Jeg fik 6 Billetter. Krag artig, havde glemt sine gl. Uhøfligheder men ak tomt. Stormoen43 som Lindestad mesterlig. Stykkets sidste Akter dumt scribe'ske.
13de [Marts] Frokost hos Otto Andersen44 og Frue. Han talte for mig der en Del Herrer, deriblandt Gran, Dr. Bull45, der var med første Gang jeg var i Kristiania og andre Herrer ogsaa Nygaard46 (Aschehoug) som mente, Nini Anker47 (i Afrika) vilde beklage ej at have truffet mig. Vanskeligt med Penge. Hele Netto Indtægt en 1350 Kroner naar de par Foræringer betalte. Forærede 4 Exemplarer af min sidste Bog bort, det alene var 34 Kroner. Ej ét Mske gjorde Indtryk paa mig. Men Opholdet var behageligt. O en Aften at gjense Wenche Kielland!
(4 Marts Jeanne Marni48 død)
22 Marts
Kom 14 Marts hjem med Podagra, for første Gang blot efter tung Bedøvelsessøvn uden Sygeleje. Den holdt sig 8 Dage, er endelig overstaaet. Men i Nat stor Angst for at Sygdom var vendt tilbage. Læggens Aarer paa tvers spændte og haarde, og et Sted en stærk Ømhed. Var ej hævet imorges, men er lykkeligvis svundet i Løbet af Dagen, skjøndt Aarernes Tilstand er den samme. Dog nu ej urolig i Nat.
Skrev idag et Svar paa Nils Kjærs Angreb og sendte det til Verdens Gang, Besluttet at tale 30 Marts om Napoleon og 2 April om Pontoppidan. Blot ej en Sygdom forstyrrer! [2 linier klippet ud] Kommandør af St. Olafs Orden. Iaften de Unge mon kommer fra Berlin [1 linie klippet ud]
Brev fra GB til Henri Nathansen 21.3.1910:
Vær saa elskværdig, endnu i Aften paa et Brevkort at sige mig Deres Mening, om De troer, jeg vilde faa fuldt i den lille Sal, ifald jeg en af de første Dage i April holdt et Foredrag om Henrik Pontoppidan.
Jeg kan ikke selv bedømme, om det er for sent i Saisonen, om Folk endnu gider høre mig, om Æmnet er af dem, som trækker Folk eller lader dem ligegyldige. De kan naturligvis ikke garantere for noget; men jeg gad høre Deres Mening, og da jeg helst maa leje Sal imorgen, vil jeg gjerne høre den strax.
Brev fra GB til Henri Nathansen 22.3.1910:
[…] Tak for Raadet, som jeg fulgte, idet jeg valgte 2 April Lørdag; jeg sagde til Vilh. Hansen at sende Dem to Billetter, som jeg beder Dem modtage, jeg bad ham ogsaa at sende Rung to, da jeg hørte, han havde været tilstede ved et Foredrag, jeg for nogle Dage siden holdt.
Jeg har tilbragt en skrækkelig Nat. Visse Smerters Beskaffenhed tydede paa, at min Sygdom var vendt tilbage; Læggene er stærkt angrebet; men idag synes der dog ikke at være Betændelse. Det er fælt, igjen at have Hospitals Perspektiv for sig. Da jeg desuden har andre og større Gjenvordigheder, er mit Humør vist ikke meget værd. Men Eddike er jeg dog ikke.
Jeg blev meget vel modtaget i Norge og da den danske Minister indbød mig til Voxenkollen, saa jeg ogsaa det, dog uden synderlig Henrykkelse.
De stedlige Kritikere, som logrede for mig, mens jeg var der, angriber mig nu da jeg er borte. Jeg har idag skrevet et Svar til en af dem. Ak, det morer mig ikke, skjønt Svaret er hvast nok. Af Glæder har jeg den Art, som at blive Medlem af Videnskabernes Selskab i Christiania, hvad jo ikke indbringer 5 Øre i nogen Henseende. […]
Brev fra Henrik Pontoppidan til GB 2.4.1910:
[…] I dette Øjeblik står De på Katederet i Kasino og holder Dom over mig; og skønt ingen kan være dybere interesseret i denne Sag end jeg, sidder jeg herhjemme. Jeg havde, da det kom til Stykket, ikke Mod nok til at overvære Eksekutionen, og det skønt jeg jo godt veed, at det ikke er nogen Dødsdom, De fælder over mig. Men på Operationsbordet kommer jeg jo dog; mine indvendige Dele, både de "ædlere" og de mindre ædle, bliver fremdraget til Beskuelse, og jeg, for hvem det jo på en vis Måde gælder Liv og Død, måtte for de mange fremmede Øjnes Skyld lade som ingenting. Jeg trøster mig nu med, at Foredraget vel nok engang bliver trykt; og dermed må jeg så lade mig nøje. Forresten kender jeg allerede lidt af det fra Referater i norske Aviser, og er det allerede en stor Hæder for mig, at De har villet ofre Tid på en Skildring af min noget kaotiske Produktion, så er det min største Opmuntring, når jeg mærker, at jeg af og til tilfredsstiller Dem.
Ved et – for mig – ganske underligt Tilfælde (der, om jeg var noget mere overtroisk end jeg er, godt i en løftet Stemning lod sig opfatte som et guddommeligt Vink) har jeg just idag fået tilsendt en tysk Bog, "Zeitgenossen", af en Professor Josef Hofmiller, hvori jeg til min Forskrækkelse ser mit Navn opført på Indholdsfortegnelsen sammen med store literære Navne. Den i Tyskland boende Dansker, som har sendt mig Bogen, skriver til mig, at Hofmiller er "den betydeligste og dybest følende blandt de tyske Essayister". Dersom dette er Tilfældet (og da han roser mig ubændigt, vil jeg ikke tvivle derom), vil De indrømme mig, at jeg idag har Lov til at føle mig være tilfreds med mig selv og føle mig som en hel lille Verdensberømthed for en Aften. […]
Brev fra GB til Henrik Pontoppidan 3.4.1910:
[…] Jeg troede, efter en tidligere Udtalelse af Dem, egentlig, at De var tilstede igaar. De har vel ikke tabt noget ved ikke at være der; men jeg sagde neppe noget sorn det vilde have generet Dem at høre.
De norske Referater var i den Grad stupide, at jeg endog deroppe i et Interview udtalte min Forbauselse over deres fuldstændige Slethed. Men desuden var Foredraget igaar for en Trediedels Vedkommende helt nyt.
Jeg maa med Skam sige, at jeg aldrig har hørt Hofmüllers Navn; men jeg glæder mig, naar De roses. Med Aarene kommer vi vel alle til at se Ros alene fra det Synspunkt, om den fremmer Afsætningen. Mine egne Bøger sælges til saa afsindige Priser, at ikke Ros af Erkeenglen Michael kunde sælge 10 Exemplarer. Deres er heldigvis ikke altfor dyre. […]
Brev fra Henri Nathansen til GB 3.4.1910:
[…] Tak for det ypperlige Foredrag. Det glædede mig, at jeg havde raadet rigtigt. Ikke blot var Salen jo fuld, men saa lydhør og optaget som nogensinde. Men man blev heller ikke narret April. […]
GBs dagbog 4.4.1910:
de Vogue49 død.
Jean Moreas50 død.
Bekjendtskab med V. 1896, med M. 1906. Foredrag om Napoleon i Handels- og Kontoristforeningen Geheimeraad Bramsen51. Det usle Honorar af 100 Kr. Foredrag om Pontoppidan 2 April. Fuldt Hus tilsidst – Indtægt endnu ukjendt.
Reinhold52 her 9 Dage rejst igaar, Edith her endnu en Uge. Nils Kjærs pøbelagtige Angreb i "Verdens Gang". Ganske vild over at være latterliggjort. Men ufarlig. Samtidig Fru Skrams Søn Jacob Worm-Müllers53 uhørte Pøbelagtighed og Løgnagtighed i To Artikler.
GBs dagbog 21.4.1910:
[…] Nye Syndfloder af Skjældsord fra Norge – en vis C. J. Hambro54 – Læser i Kirke og Kultur utroligste af Gemenhed og Løgnagtighed. Og Ingen svarer. Ej et Hanefjed fremad i Norge. Som første Gang. Den stinkende Pøbelagtighed der som i Sverig, dèr langt mere end i Sverig. Thi ingen Tscherniaksag55 der. Alt i Alt nedslaaet, fælt tilmode. […]
GBs dagbog 27.4.1910:
Bjørnson død56 igaar. Artikel trykt. Thommessen57 telegraferer om Artikel tiltelegraferet sender den. 20 Kr. 15 Øre Betaling for Depechen. […]
GBs dagbog 28.4.1910:
[…] Bøn og Telegram om at tale over Bjørnson paa Aarhus Theater. Afslag. I 23 Aar har han gjort mig hvad ondt han kunde. Indbydelsen fra Conseilspræsidenten til – at modtage Liget paa Banegaarden og gaa i Sørgetog til Toldboden. Hvilken Indbydelse! Derimod er jeg end ikke indbudt til Raadhusfesten for Roosevelt – som jeg ikke var indbudt til Raadhusets Indvielse. Stadig Desperation og Uvished om R[ejsen]
[Den 6. maj 1910 tog Georg Brandes på sommerrejse til Tyskland og Italien med fru Talitha Schütte.]