D'Hrr. Borchsenius og Secher

deler med Hanefa'r Tilbøjeligheden til at flyve op paa noget Højt, inden de galer.

Igaar lader de sig "bære stærkt frem af en stor Bevægelse i hele Folket."

Pas nu dog paa, at det ikke gaar altfor rivende, saa det tager Reisaus1 med det samme! I saadan en stor Bevægelse maa det være svært at holde Balancen.

Fra Toppen af denne Højde, med "Tusinder og atter Tusinder af Venstrevælgere" under sig, bag sig, paa alle Sider, er det de to Hærfugles Kald at rejse et mægtigt Varselskrig for at kalde Hr. Hørup "tilbage til hans mere beskedne Plads."

Bemeldte Hørup er nemlig ved Separatisters, Provisoristers og andre slette Menneskers Ondskab og Træskhed bragt i en altfor fremskudt og ganske uholdbar Stilling. De paagældende Rænkesmede har nok vidst, hvad de gjorde. "Det gjaldt jo for dem at bringe Flertallet og Forhandlingspolitiken i Miskredit". Men hvilket Navn var mere skikket hertil end netop Hørups? Hvem er nemlig Hørup? Han er en Mand, der paa mange "altfor mange Punkter har tilføjet Venstrefolkets Følelser Krænkelser, der vanskeligt glemmes", en Mand, om hvem det store Flertal af Venstrevælgere godt ved, at "han har skadet sit Parti", at han "langtfra er klog og behersket", at han mangler "paalideligt politisk Blik" og "har begaaet skæbnesvangre Fejl".

Man vil se, at Venstres Fjender vanskeligt kunde udtænke noget lumskere Fif end at trække dette Navn, der er lige ilde hørt i Venstre og hos alt "hvad der er godt og bravt i Højre", frem i Forgrunden og derved "lede Opmærksomheden bort fra Flertallets virkelige Førere", "de egenlige Ledere", "de mere rolige og kloge", "sindige og solide" og derfor langt mere tillidvækkende Venstremænd.

Længe tav Hr. Borchsenius til det, og selv Hr. Secher bed Harmen over dette Uvæsen i sig. De tænkte, at et ganske umotiveret Overfald paa Hr. Hørup kunde misforstaas af Meningsfæller og selv blandt Modstandere vække Tvivl om det rette faste Sammenhold indenfor Flertallet.

Men længer end til igaar holdt Selvbeherskelsen ikke. Igaar følte de to Herrer sig baaret frem af den store Bevægelse i hele Folket til én Gang for alle "at anvise ham hans rette Stilling" – saaledes som denne fremgaar af, at han "kun var med til et Par af Delegeretmøderne". Da dette "dog næppe kan være en Tilfældighed", maa baade Separatister og Provisorister for Fremtiden kunne forstaa, at det er Morgenbladet og ikke Politiken, Borchsenius & Secher og ikke Hørup, de har at holde sig til.

Af denne opbyggelige og tidssvarende Tale lærer man, at der er Ting, som Morgenbladet elsker højere end Politiken, og Personer, som d'Hrr. Borchsenius og Secher sætter over Hr. Hørup. De, der ikke vidste det i Forvejen, vil ikke tage fejl for Fremtiden.

Vi vilde nu kun ønske, at vi havde dem begge lykkelig og vel nede paa Jorden igen. En stor Bevægelse, især naar den er i hele Folket, kan vist let bære dem saa stærkt frem, at de bliver helt borte ved det.

Og hvad skulde der blive af Venstre, ja hvad skulde der blive af os allesammen, naar Borchsenius og Secher ikke længer var paa deres rette Plads? Ikke uden Vemod kan gode danske Mænd se det kommende Nytaar imøde.

 
[1] tage Reisaus: drage bort (især m. bibetydning af hast, frygt, fejghed olgn.) tilbage