Fri Diskussion
"Politiken"s Gjensvar til os i Gaar indeholder ikke en eneste ny Tanke eller Vending. Bladet, der med Flid undgaar saa meget som blot at nævne Brandesianerne, vender med sin sædvanlige Sindsro Bøtten fra forleden og prøver paa ny, om det ikke kunde faa Læserne til at tro, at al dets Haan og Gøgl med den danske Bevægelse kun gjaldt "en mindre pertentlig Spekulation, hvorved et Par entreprenante Aander literært og politisk stræbte at tilvende sig det gode danske Skilt, hver for sin Forretning". Taktiken er følgende: "Vi", siger "Politiken", "nævner blot Drachmann og Berg; dem er der i Venstre ingen, som for Øjeblikket vil forsvare, og under Angrebene paa dem indsmugler vi saa alle Haande andre Udfald mod, hvad vi ellers ønsker at komme til Livs." Det er denne Taktik eller Trafik, "Morgenbladet" mer end én Gang har haft Lejlighed til at stoppe, og vi skal heller ikke nu forsømme vor Pligt. Et dagligt Replikskifte behøves dog næppe, om end vi, hvis "Politiken" ønsker det, ogsaa i denne Henseende skal være til Tjeneste. Ellers vilde vi foretrække at se Spørgsmaalene fra et noget mere alment Standpunkt, saaledes som vi allerede i Forgaars antydede ved at minde om, at da en fremmed Bevægelse – Brandesianismen – nu var i Færd med at tabe sit sidste Fodfæste her til Lands, var det ret naturligt, at den med indædt Vrede vendte sig mod sin baade gamle og nye Modstander: den danske Bevægelse. Brandesianismens Historie kan skrives kort, og den kan skrives langt. Resultatet er og bliver dog det samme: det er mod den danske Bevægelse, den er kommet tilkort. Baade i vor egen og i andre Landes Literatur er der Sidestykker nok til dette Resultat. En Paavisning heraf vil derfor formentlig have mere almen Interesse end en daglig Polemiks vexlende Repliker.
Kun i Forbigaaende en Bemærkning, da vi næppe kommer tilbage til dette Forhold. "Politiken" skriver i Gaar vidt og bredt om vore Ord, at det danske Demokrati staar i Taknemmelighedsgjæld til Hr. Berg, og "Politiken" vil grumme gjærne lade sine Læsere forstaa, at "Morgenbladet" ogsaa har andre "Gjældsbaand" paa sig overfor Hr. Berg. Hvor er det dog ikke karakteristisk for "Politiken", at alt i denne Verden former sig for den som Geschæft. Den hører næppe Ordet Taknemmelighedsgjæld, før den i Fantasien ser Vexler og klingende Mønt, Pengegjæld og Kavtioner. Og dog skrev "Politiken"s Forretningsfører, Hr. Herman Bing, der netop som Forretningsmand kunde have en vis Ret til at se et Forhold fra den merkantile Side, forleden aldeles som "Morgenbladet" om Hr. Bergs Fortid. Der er værre Kjøbmænd i "Politiken" end Bladets egen Forretningsfører. Men heller ikke dette er jo noget nyt. Saa lidt som at hvad der staar paa den ene Side eller blot den ene Spalte i "Politiken" behøver at stemme overens i Politik, i Livsanskuelser, i literære Domme o.s.fr. med næste Side eller Spalte. Det er i saa Henseende, vi en Gang i Sommer slog paa, at med den Retning i "Politiken", som f.Ex. d'Hrr. Hørup og Herman Bing repræsenterer, vilde Venstre maaske kunne komme overens tilsidst. Med Brandesianerne har vi intet mere at skaffe.
*
[Overskriften "Fri Diskussion" relaterer til den her udeladte 2. del af artiklen der kritiserer Politikens artikel "Kvinder" fra dagen før om et møde i Dansk Kvindesamfund.]
