Hr. Hørup

fordeler i "Politiken" Rollerne paa en noget underlig Maade. Gaarsnumrets redaktionelle Replik til "Morgenbladet" er som skrevet ud af Dr. Georg Brandes' indvendige Dele, medens Hr. Hørups eget Svar til os er anbragt under "Smæld og Smuld", hvorfor Hr. Knutzen bærer det navngivne Ansvar. Vi rykker formodentlig derfor nu det Tidspunkt nær, da Hr. Hørup endelig følger vort Raad og trækker sig personlig ud af Kampen. Han har jo Medredaktører nok, der kan aabne deres Filialer for saadanne Sager, som Hr. Hørup af Hensyn til det politiske "Sammenhold" ikke godt nu selv kan handle med. Vi tillader os blandt andet at bringe ham "Politiken"s Brevkasse i venlig Erindring. Under "Spørgsmaal og Svar" fik "Politiken" for et Par Maaneder siden sagt et og andet af ganske delikat Beskaffenhed.

Hr. Knutzen tvivler da i Gaar i "Smæld og Smuld" om, at det har været vort Alvor, naar vi forleden skrev, at vi selv i vort Gjensvar paa Hr. Hørups "ganske umotiverede Overfald" paa os "sørgede for, at Hr. Hørup ikke kunde misforstaa, hvem og hvad i "Politiken" vi nu tog Kampen op med". Hr. Knutzen kan maaske have sine Grunde til denne Tvivl. Vi skal ikke kunne sige det, da vi hverken kjender Hr. Knutzen eller hans Grunde. Men Hr. Hørup burde have læst hans "Smæld og Smuld" og saa sagt til ham: "Nej, min gode Mand, noget saadant Nonsens maa De ikke skrive. I det Blad, jeg dog bærer Hovedansvaret for, kan det virkelig ikke gaa an at lade, som om det er "Morgenbladet", der vil bryde det politiske Sammenhold, selv om det har været aabenhjærtigt nok til at røbe, at Førerskabet i Venstre ligger i andre Hænder end mine, og kun vil gjøre mig til en Smule Delingsfører."

Se, saadan vilde Hr. Hørup have sagt til Hr. Knutzen, hvis han havde været paa Kontoret forgangen Aften. Vi behøver derfor heller ikke at gjentage, hvad vi sidst mindede Hr. Hørup om, at selv det nuværende "rette faste Sammenhold indenfor Flertallet" naturligvis kan sprænges, hvis Hr. Hørup vedbliver at lade "Politiken" haane og krænke alt, hvad der er det gamle danske Venstre kjært og helligt, og slet ingen Fordragelighed eller Beskedenhed vil vise under det politiske Samarbejde.

Men som "Morgenbladet" i Januar gik til Valg sammen med "Politiken" og i Aften gaar til Generalforsamling¹ sammen med "Politiken", saaledes tvivler vi heller ikke om, at vi nok tilsidst kommer til Forstaaelse med Hr. Hørup selv.

Vi slutter det af "Politiken"s ovennævnte redaktionelle Replik til os i Gaar. Som alt hvad der er holdt i den gemytlige Tone, antyder den, at det personlige Ordskifte nærmer sig sin Afslutning. Den begynder saaledes med Georg Brandes og ender med Edvard Brandes, "Politiken"s Alfa og Omega. Med en let lille Usandhed indrangerer den bl.a. Redaktør Borchsenius blandt dem, der har ligget næsegrus af Beundring for Dr. Georg Brandes. Ak, Gud hjælpe os, det rev jo hvert Øjeblik ud mellem dem og endte med Forfærdelse. Er "Politiken" sikker paa, at Hr. Georg Brandes har Brevene i Orden? Men bed ham saa, om vi maa faa dem i deres Helhed og ikke i Udtog efter Tid og Lejlighed som nu sidst Bjørnsons Breve.

Endelig skildrer "Politiken" dette Blads Redaktion saalunde:

"I Politik er de som et Par ældre Bondevenner. Bliv dem fra Livet med Kjøbenhavn, kom ikke til dem med noget nymodens, kom med det gamle, gamle, gamle Venstre."

Det er da godt, at vor Modpart udtrykkelig siger, at det kun er "i Politik", vi er saa gammeldags. Det skrollende² Blad med sin mangeartede Redaktørstab, hvoraf den ene besørger Kongerøgelsen, den anden Antimilitarismen, den tredje "en fritænkersk og radikal Literatur", den fjerde Boulevard-Støvet o.s.fr., uden – som det forleden blev sagt – at den højre Haand nogen Sinde véd, hvad den venstre gjør, dette Blad kunde saamænd ellers gjærne have fundet paa ogsaa at tilegne sig det arbejdende Kjøbenhavn, Borgernes, Folkets Kjøbenhavn. Man kan tidt være i Tvivlraadighed, om "Politiken" i det hele taget egenlig egner sig bedst for jævne Borgere i Hovedstaden eller for danske Bønder. Men denne Gang holdt "Politiken" sig altsaa dog til det, den mener at have forpagtet med sit Navn. Med Forlov da at spørge: Hvad er da den "nymodens Politik", som Bladet vil tage Patent paa? Er det Hr. Edvard Brandes' Politik? Den, der af ham blev forfægtet sidst i Rigsdagen og senere hele Landet over har gjort saa almindelig og fortjent Lykke?

Man har derfor andre Kombinationer end dem, "Politiken" nævner med "Borchsenius og Secher" eller "Secher og Borchsenius". Man har Georg Brandes og Edvard Brandes – eller man har Georg Brandes og Hørup – eller atter Edvard Brandes og Hørup. Kommer Tid, kommer Raad. Vi faar nok Lejlighed til nærmere at dvæle ved alle Sammenstillingerne.