Smæld og Smuld

(Ved K. Knutzen)

Ytringsfriheden. D'Hrr. Borchsenius og Secher meddeler, at de i den seneste Tid har benyttet Ytringsfriheden til at vise, hvor Tyngdepunktet, Magten og Ledelsen i det danske Demokrati ligger.

Hvor ligger den da? De to Skælmer ser saa uskyldige ud, men de sidder bestemt paa den. Naar Borchsenius og Secher engang tager deres Tøj og gaar deres Vej, vil man se, hvorfor de var saa forbausende høje i Sædet – de har hele Tiden siddet paa Magten og Ledelsen og Tyngdepunktet.

*

En Sprængningsgrund. Dersom Hr. Hørup slet ingen Beskedenhed vil vise overfor d'Hrr. Borchsenius og Secher, saa "kan naturligvis det rette Sammenhold inden Flertallet sprænges".