et "glimrende intet"
|416|
(…)
Isbjørnen er Henrik Pontoppidans glimrende intet fra i Fjor. Han kalder Fortællingen et Portræt, – det maa da være malet efter andres godhedsfuldt overladte Tegninger. Med andre Ord, Bogen er skreven ud af det Indtryk, som mundtlig eller skriftlig Meddelelse har gjort paa Forfatteren; han har nemlig aldrig set den Mand eller det Liv, han fortæller om. At der kan 417 være Kunst i dette, er ubestrideligt, men lige saa sikkert er det, at Henrik Pontoppidans Kunst ikke har gjort et Hanefjed frem ved denne Lejlighed. Det er de andres Opfattelse, han med sin Fantasi har udsmykket, ikke sin, han har prøvet og givet Liv. Dertil har han ingen Midler haft, han har bl.a. ikke været i Grønland'1, og det er i Grønland, at den indholdsrigeste Del af Fortællingen foregaar. Pontoppidan har ikke været fri over for sit Æmne – dermed er i Grunden alt sagt.
Men morsom er Bogen, ubetinget.
(…)
