Fra et hjem med klaver

Klaveret spiller en betydelig rolle i det pontoppidanske forfatterskab som i hele den borgerlige kultur han tilhørte. Selv spillede han ikke, og iflg. barnebarnet Henrik Thomsen kunne han heller ikke læse noder. Om hans moder, Marie Oxenbøll, kunne spille, har vi ikke vidnesbyrd, men mindst et par af søstrene, Inger og Lisbeth, den første på professionelt niveau, spillede klaveret som også Lykke-Pers storesøster Signe. Pontoppidan sørgede siden for at begge hans døtre, Johanne af første (1893), Else af andet ægteskab (1902) – fik et klaver. Fru Lindemark i Højsang og Fru Emma i Den kongelige Gæst giver deres lidenskaber frit løb ved klaveret der også er den kongelige gæsts tryllemiddel, og hvad ville Jytte i De Dødes Rige være uden sit klaverspil?