Der går en historie i antikvarboghandlerkredse om en kunde der en dag for godt 30 år siden, vistnok hos Rosenkilde og Bagger i Kronprinsensgade i København, havde set "Henrik Pontoppidans bibel". Han syntes dog ikke han havde råd til at betale prisen, fortrød det dagen efter, men så var den solgt. Til hvem? ville man gerne vide, for ingen kender i dag til den bibel Pontoppidan personligt brugte. Skjerbæk-ægteparret havde mærkeligt nok, skønt han var præst, aldrig overvejet spørgsmålet, og det er ikke ligetil at besvare. En vej at gå er at samle - hvad der også er interessant af andre grunde - alle bibelcitater og -allusioner fra forfatterskabet. Her skal foreløbigt opstilles en liste over hvilke oversættelser der er mulige og tænkelige (der er flere både ikke-autoriserede og private end her nævnt, bl.a. Chr. VIs Bibel fra 1740) som dem Pontoppidan kan have brugt.
| første trykkeår | autoriserede
oversættelser |
private oversættelser |
||
| Gammel Testamente | Ny Testamente | Gammel Testamente | Ny Testamente | |
| 1647 | Resen-Svanningske | Resen-Svanningske | ||
| 1794 | O.H. Guldberg | |||
| 1819 | Bibelselskabets revision | |||
| 1837-56 | J.C. Lindberg | J.C. Lindberg | ||
| 1844-47 | Kalkar ("Pragtbibel") | Kalkar ("Pragtbibel") | ||
| 1871 | Bibelselskabets revision | |||
| 1886 | T. Skat Rørdam | |||
| 1907 | Bibelselskabets revision | |||
| 1931 | Bibelselskabets revision | |||
Noget kunne måske tyde på at Pontoppidan (også) brugte J.C. Lindbergs oversættelse. Når det f.eks. i "Kronjyder og Molboer" (trykt i dec. 1885, men skrevet noget før) hedder:
Eller kan man tænke sig et Sted, hvor det gamle Ord om at "høste, hvor ingen saar“ er blevet mere til Virkelighed end her?
som i Minder (1893) ændres let til:
er det jo ikke noget direkte Bibel-citat, men en allusion til Matt. kap. 25, v. 24 (Lignelsen om de betroede talenter). Men formuleringen med "hvor" stemmer overens med Lindbergs oversættelse (og den senere 1886- og 1907-oversættelse). Præsten J.C. Lindbergs far var en af Dines Pontoppidans forgængere i embedet i Ribe, og der er vidnesbyrd om at DP kendte J.C. godt og satte ham højt (Lindhardt 1948, p. 23). Hvorfor skulle han så ikke have brugt hans bibeloversættelse i hjemmet? Pontoppidan nævner Lindberg (sammen med faderen) i Dommens Dag (1895) blandt de "store" grundtvigianere (Anden Bog, Andet Kapitel).Man skal vanskeligt kunne tænke sig et Sted, hvor den gamle Drøm om at "høste, hvor Ingen saaede" er bleven nærmere virkeliggjort end her.