Jakob Knudsen

Jakob Knudsen (1858-1917) var som Henrik Pontoppidan præstesøn, Knudsen dog af første generation, hvad der i hans egne øjne gav ham mere af den "Rodfæstethed" også Pontoppidan satte højt. De to mødtes i livet kun nogle få gange, måske i virkeligheden kun den ene som er bevidnet, men de var gensidigt stærkt optaget af hinandens forfatterskaber. Skønt de var jævnaldrende, var Pontoppidan fuldvoksen forfatter da Jakob Knudsen i 1898 som 40-årig blev forfatter på fuld tid og i de 20 år indtil sin tidlige død udsendte lige så mange romaner, tre af dem af samme vægt som Pontoppidans hovedværker: Gæring–Afklaring (1902), Sind (1903) og Luther-romanen i to dele (Angst og Mod (1912-14). De to skulle ofte blive holdt op imod hinanden, såvel i gensidig interesse som i eftertidens behandling af deres forfatterskaber.

Efter en årrække som højeskolelærer blev Jakob Knudsen i 1890 valgmenighedspræst i Mellerup uden for Randers. I kontakt med Holger Drachmann, hvem han ydede hjælp med oversættelsen af Byron Don Juan, foreslår Knudsen i et brev i 1896 at de skal mødes "under fire Øjne (ikke sammen med Hr. H. Pontoppidan f.ex.), for ellers bliver det en meget kjedsommelig Samtale". Kun den ukendte indbydelse fra Drachmann ville kunne opklare betydningen af parentesen.