Henning Kehler

(1891-1979) kritiker og dramatiker, var en meget voldsom natur der skrev bredt og slog hårdt når han fandt det nødvendigt. Han blev magister i romansk filologi 1916 og opholdt sig 1917-20 i Rusland, Kina og til sidst USA som diplomat – og som reporter. Blev derefter litterær medarbejder ved Politiken indtil han 1925 (Kampen for Livsanskuelse s.å.) under indflydelse af Helge Rode vendte sig fra sin barn- og ungdoms brandesianisme og gik til Kristeligt Dagblad med en kristelig konservatisme som holdning. I 1927 flyttede han sit medarbejderskab til Berlingske Tidende hvoraf Pontoppidan i årene omkring 1930 var fast læser.

De to kommer i kontakt med hinanden da Pontoppidan i et brev i 1929 roser Kehler for en artikel; vi véd endnu ikke hvilken, for hans brev er ikke bevaret. Kehler svarer 4.4.1929 med en fan-agtig begejstring der må forbavse når man tænker på hans anmeldelse to år før af Mands Himmerig. I 1932 sender Kehler Pontoppidan artikelsamlingen Poeter og Pedanter med bl.a. et stykke om Det forjættede Land. Pontoppidans tak bevidner ham som en fortsat trofast læser af Berlingske Tidende – der senere blev udskiftet (eller suppleret?) med Berlingske Aftenavis, måske fordi Kehler til dels skiftede hertil.

Kehler anmeldte alle fire bind af Pontoppidans selvbiografier. Det var i anmeldelsen 30.3.1938 af Arv og Gæld at Kehler udnævnte HP til at være "kryptokristen" og "evangelisk mellem Linierne". Han underkendte i en kronik Pontoppidans vurdering i Arv og Gæld af Estrup. Han skrev en stor nekrolog og holdt mindetale i Radioen. Men flere bevarede breve blev ikke vekslet mellem dem.

Knut Ahnlund betegner i en fodnote Kehler som "en av dem som bäst förstått HP". (Ahnlund, s. 413)