Ludvig Feilberg

1849-1912, dansk filosof. Som præstesøn fra Ringkøbing-egnen var Feilberg vokset op med privatundervisning. Han blev cand.polyt. i 1874 og fra november s.å. ansat som assistent ved undervisningen i vand- og vejbygningsfagene af og under professor L.F. Holmberg1. Her underviste han stud.polyt. Pontoppidan som det f.eks. fremgår af den muntre erindring han henviser til i et brev af 29.12.1905. Samtidig var Feilberg fra 1875 og til sin død ansat ved Landbohøjskolen2. Hvor godt Pontoppidan på dette tidlige tidspunkt har lært Feilberg at kende her, véd vi ikke noget sikkert om. Men det kan i så fald have været ham der anbefalede Pontoppidan at bo hos Olufsens i Nyboder; her havde nemlig Feilbergs ældre bror Gustav boet i en periode i 1865. Det var så heller næppe tilfældigt at det var Feilberg der i 1899 overtog Pontoppidans lejlighed i Bakkegårdsallé 6. Derfor kan man gætte på at Pontoppidan allerede fra begyndelse har læst Feilbergs bøger, og det er med god grund han henviser til ham i sit svarbrev til pastor Tomasson om Kirken og dens Mænd og siden portrætterer ham i Hamskifte. Men allerede i førsteudgaven af Lykke-Per er der en indirekte karakteristik af ham, tillagt pastor Fjaltring:

Overhovedet kunde han som Faa glædes ved Smaating. Tilsynekomsten af en lille Bille, der kom løbende over Gulvet, kunde faa ham til at stoppe op i sin ivrigste Tale. Med den mest optagne Mine iagttog han da Dyrets Bevægelser, forbavsedes over dets Stedsans eller morede sig over dets Raadvildhed, hvad saa altsammen bagefter satte hans Fantasi i Bevægelse og gav ham Anledning til forskellige spøgefulde eller mistrøstige, dybsindige eller vittige, floue eller ophøjede Betragtninger. (Lykke-Per. Hans sidste Kamp, s. 148)

Sært er det at Pontoppidan i kapitel 23, om Pers tid i København, i 1918-udgaven stryger to sider "Ludvig Feilbergske" iagttagelser i Frederiksberg Have der slutter: "Mange af Dagliglivets Smaating, som hidtil var gledet ham uænsede forbi, tog hans Fantasi fangen og sysselsatte hans Eftertanke" (B III, s. 178).

Men den udgik i romanens følgende udgaver.

1881 Om størst udbytte af Sjælsevner
1882 Holbergs Træ i Fiolstræde
1885 Skønhed i det hæslige og hverdagsagtige
1886 Stemninger og Billeder i harmonisk Ordning
1896 Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet
1899-1902 Om sjælelig Ringhed
1905-07 Naturlærens Leve-ABC
1914 Samlede Skrifter (2. udg. 1918; 3. udg. 1946).

I sine senere år udsendte Feilberg op mod 30 "Samlebreve" til venner og bekendte. De er med i Samlede Skrifter.

Efter hans død dannedes i 1914 en forening til udbredelse af kendskab til Feilbergs tanker, og Viggo Cavling skrev i 1915 en lille oplysende bog om Ludvig Feilberg og hans Levelære, 2. udg. 1927.

Kilder: DBL2 og DBL3, Polyteknisk Læreanstalts Journal 1870-1888.

 
[1] ansat: Meddelt af denne 13. nov. på Polyteknisk Læreanstalts bestyrelsesmøde. tilbage
[2] Landbohøjskolen: LF var ikke kun, som HP kalder det i Hamskifte, ansat som "Tegnelærer", men underviste også her i jord- og vandbygningslære. tilbage