De vilde Fugle
Et Skuespil
6
Nærværende Skuespil har Personer og nogle indledende Optrin tilfælles med Fortællingen "Højsang".
OPLAG: 1500 EKSPL.
7
PERSONERNE
PROPRIETÆR LINDEMARK TIL STORGAARDEN
ASTRID LINDEMARK, HANS HUSTRU
KANDIDAT GLOB
LØJTNANT v. HACKE, KLITASSISTENT
– – –
PROPRIETÆR HANSEN
FYRMESTER ENEVOLDSEN
FRU ENEVOLDSEN
FØRSTELÆRER JOHANSEN
ANDENLÆRER LANGER
DOKTOREN
PROVISOREN
LANDVÆSENSELEV GYLDENFELT
ANDRE GÆSTER PAA STORGAARDEN
KROMANDEN
JOMFRU STEENSEN, HUSHOLDERSKE PAA STORGAARDEN
EN PIGE, SAMMESTEDS
FORVALTEREN, SAMMESTEDS
FØRSTE AKT
Gammel, vestjysk Landevejskro. Aften. Efteraar. KROMANDEN kommer ind fra en Dør i Baggrunden med et tændt Lys i Haanden, fulgt af KANDIDAT GLOB, der er rejseklædt med Plæd og Paraply.
KROMANDEN
Denneher Vej, … men ta' Dem i Vare her; drat it' over Dørtræet.
KANDIDAT GLOB med en Stemme, der dirrer af Kulde og Forkommenhed.
Men skal jeg virkelig gennem det Mørke for at komme til mit Værelse?
KROMANDEN
Nu kommer vi til 'et. Aabner Døren til et Kammer tilvenstre. Væs'go'. Her er Natlogis.
KANDIDAT GLOB kigger derind.
Er det Deres Mening, at jeg skal installeres i det Hul? Væggene er jo grønne af 10 Fugtighed. Og den Seng! … De maa dog have et bedre Værelse.
KROMANDEN
Et bedre Værelse! Gaa kuns ind og se Dem rigtig om, bitte Faer. Der er baade Vadskefad og Natpøs. Og nyt Bolster i Sengen af vor Moers egen Væv. Gaa kuns ind! De gaar derind. Gennem den aabne Dør hører man dem en kort Tid samtale. Kommer derpaa ud igen.
KANDIDAT GLOB
Ja, jeg har ikke noget Valg. Det er jo ikke muligt at komme til nogen By iaften?
KROMANDEN tænder en Blik-Hængelampe over et Bord midt i Stuen.
Nej, det kan pinede it' la' sig gøre. Men De skal saamænd it' være ked a'et. Man sover rigtig saa skønt i den Seng, om ogsaa den er gammel. A ta'er mangen Gang selv min Middagssøvn i den.
KANDIDAT GLOB med himmelvendte Øjne.
Tak!
KROMANDEN
Hvor er ellers den Mand fra?
KANDIDAT GLOB afvisende.
Fra København.
11
KROMANDEN
Saa er De vel Rejsende da?
KANDIDAT GLOB
Nej. – Pludselig: Men denne Stue her? Den ser dog nogenlunde menneskelig ud. Her maatte jo kunne sættes en Seng ind.
KROMANDEN
Jøsses – Mand! Det er vores fine Stue. Her beværter vi Standspersoner. Og der var jo Marked i Aalborg idag, saa her kommer nok Folk iaften.
KANDIDAT GLOB
Naa – ovenikøbet! Hvor er da det andet Værelse, som De talte om?
KROMANDEN skruer paa Lampen.
Det ligger her lige for.
KANDIDAT GLOB mod en Dør tilhøjre.
Kan jeg gaa derind?
Væssego'. – Det er ellers lige eet med det andet.
KANDIDAT GLOB kigger ind.
Ja, det har De Ret i! Det ligner ganske et Karlekammer. – Men hvad er det? Lukker 12 hurtig Døren til. Der ligger jo et Menneske derinde paa Sengen!
KROMANDEN
Hvad gør der? Ser sig tilbage paa et halvtømt Glas, der staar paa Bordet. Det maa være Klitassistenten. Var det saadan en høj, gusten Person med lang Overskæg?
KANDIDAT GLOB
Det kan nok være.
KROMANDEN
Ja, det er Løjtnanten. Han sad her nys med en Genstand. A kendt' forresten it' bedre, end han var gaaet. Faar Øje paa en Jagtbøsse paa Dørstolpen. – Ja, der hænger jo hans Skyder.
KANDIDAT GLOB
Maa jeg spørge, er det Brug her, at ogsaa Deres drikkende Gæster lægger sig ind paa Sengene?
KROMANDEN
Hys! Hys! La' ham it' høre noget. A skal sige Dem, han er noget forkert i Hovedet. Banker sig med Fingeren paa Panden. Der er Fluer her!
KANDIDAT GLOB
Naa saadan! Her bliver efterhaanden ganske hyggeligt. Jeg kan med Sandhed sige, at jeg er vel rejst. I et ubehersket Fortvivlelsesudbrud: 13 Var jeg dog bare bleven hjemme hos Katinka! – Maa jeg spørge, skal det Fluemenneske derinde ogsaa være her i Nat?
KROMANDEN
A tænker, A kan faa ham listet væk. For han er, rent ud sagt, ikke værd og ha'e her. Han er et rigtig Spektakel.
KANDIDAT GLOB
Ja, saa vilde jeg rigtignok være Dem meget taknemlig, om De kunde faa ham bort. – Og vil De altsaa nu sørge for, at mit Tøj bliver bragt derind i mit Kammer. Og vil De give Dagvognskusken en Kop Kaffe. Jeg har lovet ham den, fordi han laante mig et Dækken – der forresten var pjaskvaadt.
KROMANDEN
Aa ja, det kan nok lade sig gøre. – Men nu kommer der nok Folk.
LINDEMARK i Pels og Hue og med en Kørepisk i Haanden.
Er Kromanden her? … Aa, vær saa god og laan mig en Lygte et Øjeblik, Søren Iversen.
KROMANDEN
Det skal ske, Lindemark! Valkommen fra Staden! Raaber ud af den anden Dør i Baggrunden: Kjesten … bitte Kjesten! Tænd Løjten 14 og kom hid med 'en. Til LINDEMARK: Der er da it' no'et paa Færde?
LINDEMARK hænger Pisken op paa en Knagerække.
Jeg veed ikke. Det kom mig for, at den Fjermer lammede lidt paa Vejen. Jeg vil dog se, hvad det kan være.
KROMANDEN
Naa saadan. – Hvordan stod det ellers til i Staden? Var der no'en Priser?
LINDEMARK
Det var maadeligt nok … Men det var den Lygte, Søren Iversen!
KROMANDEN
Nu kommer 'en Lindemark. Nu kommer 'en.
KJESTEN, Kromandens Kone – et midaldrende, haltende Fruentimmer med et smudsigt Bind over det ene Øje – kommer ind med Lygten. LINDEMARK tager den og gaar ud.
KROMANDEN
Hør, Kjesten … bitte Kjesten, ta' og bring denneher Mands Kuffert ind i Kammeret
der. Den staar ved Skænken. Konen gaar.
KANDIDAT GLOB
Hvem var den Herre?
15
KROMANDEN
Den Mand, som var herinde?
KANDIDAT GLOB
Ja.
KROMANDEN
Hva' han hedder?
KANDIDAT GLOB
Ja-ja!
KROMANDEN
Det var Proprietær Lindemark.
KANDIDAT GLOB
Var det en Proprietær? Jeg syntes, han lignede en Præst.
KROMANDEN
Naa ja, saadan lidt hellig skal han da nok ogsaa være.
KANDIDAT GLOB
Boer han her i Nærheden?
KROMANDEN
Aa ja – han boer her vester i Klitten. Det kan saapas være en fem Fjerdingvej henne.
KANDIDAT GLOB tankefuld.
Men han er hellig, siger De?
KROMANDEN
Ja, han er nok det, … Det skal være Kvindens Skyld, siger de.
16
KANDIDAT GLOB
Hans Kone?
KROMANDEN
Ja, saadan snakker Folk da.
KANDIDAT GLOB
Er hun saa meget gudfrygtig?
KROMANDEN smiler.
Nej, det er it skævt paa den Side! Hun har det nok mer' med de verdslige Lyster. Med et uvilkaarligt Sideblik til Døren tilhøjre. Mandfolkene skal ogsaa være svært opsatte paa hende. Lindemark maa sgu it gaa med Øjnene i Lommen.
KANDIDAT GLOB
Er hun da saa smuk?
KROMANDEN
Ja, se det har A nu ingen videre Forstand paa. Men forresten er hun da altid bleven kaldt for den kønne Fru Lindemark. Og skal A endelig sige min Mening, saa er hun sgu ogsaa nok værd at sla' Gabet op efter.
KANDIDAT GLOB
Og den Familje boer her i Nærheden?
KROMANDEN
Ih, De kender da vist nok Storgaarden, saadan af Anseelse. Der staar jo altid saa 17 møj om den i Bladene. Lindemark har jo plantet omkring paa Ejendommen, saa det er hel mageløst. Til Konen, som kommer slæbende paa Kufferten: Det var godt, bitte Kjesten! Det er som det skal vær'. Pludselig arrig, da hun snubler: Ej, hvoddan er'et du gaar, Klaaden! La' mig ta' ved. Gaa du bare ud og sæt Kaffen over. Hun gaar.
KANDIDAT GLOB hen for sig.
Skulde jeg virkelig alligevel være saa heldig at møde et Eventyr paa min Rejse? – Hvem veed? – Lille Katinka, du skal ikke for tidlig triumfere! Gaar ind i Kammeret.
PROPRIETÆR HANSEN, hvis larmende Stemme forud høres, kommer ind sammen med LINDEMARK. Under Samtale skiller de sig af med deres Pelse og hænger dem op paa en Knagerække ved Døren.
LINDEMARK
– – Da jeg kørte ned ad Pannerup Bakke, saae jeg, at Hesten lammede. Den maa have haft en Sten i Hoven. For der er ikke noget at spore.
PROPRIETÆR HANSEN
Det var ogsaa et farligt Jav, De havde, Lindemark. Jeg tænkte saamænd paa det, 18 da De jog forbi mig, at De lod sgu ikke Bæsterne gaa og tørste paa Landevejen.
LINDEMARK
Jeg saae jo, det satte op med Skyer fra Vester, og jeg vilde gærne have været hjemme, inden det blev mørkt. Udfor Lime Kirke kunde jeg allerede knap se Vejgrøfterne. Nu faar vi sagtens Lov at vente her en Timestid. – Før kommer Maanen vel ikke op, Kromand?
KROMANDEN
Nej, stort før bliver det ikke.
LINDEMARK
Giv mig da en Kop Kaffe. Sætter sig ved Bordet. Og vil De saa være saa god at sige til, naar det er bleven lyst nok til at køre.
KROMANDEN
Det skal ske, Lindemark!
PROPRIETÆR HANSEN Sætter sig.
Lad kuns mig faa en Slat med, Søren Iversen.
KROMANDEN
Skal det være med noget til?
LINDEMARK
Ikke for mig!
19
KROMANDEN
Hvad sagde De, Hansen?
PROPRIETÆR HANSEN
Naa ja, siden I minder om det, Kromand, – lad saa kun Kognaksflasken følge med som Barnepige. Kromanden gaar. Jeg tykkes, der var ikke rigtig nogen Slav i'en derinde idag.
LINDEMARK
Saa-aa. Da synes jeg at erindre, at jeg allerede i Formiddags saae Dem sidde paa Hotellet i et meget livligt Selskab. Og med en stor Romtoddy foran Dem.
PROPRIETÆR HANSEN
Ja, det var nogen Handelsrejsende. Og saa havde jeg faaet saadan en gebommerlig Tandpine. Det var ligefrem ikke til at nære sig.
LINDEMARK
Skal maaske Romtoddy hjælpe for Tandsmærter, – det har jeg dog aldrig hørt.
PROPRIETÆR HANSEN
Jo Romtoddy! Det er storartet. Jeg bruger aldrig andet. Min Kone heller ikke. Naar jeg fornemmer den allermindste Murren, ta'er jeg bare tre eller fire skoldhede Toddyer, den ene lige efter den anden, – og Tandpinen er væk som en Mis.
20
LINDEMARK
Naa ja. Men hvor er De saa selv, Hansen, efter en saadan Kur?
PROPRIETÆR HANSEN
Hvor jeg er selv? – Naa, De vil være vittig, Lindemark! Det skulde De nu møj heller la' være med, for der kommer De sgu skidt afsted. Til KROMANDEN, som kommer med Opdækningen: Ja, det er godt nok med det her; men jeg er helt ræd for at ta' om Flasken. Lindemark sidder og tæller Draaberne. Lytter. Hvad er det? Der er jo nogen, der tuder ude i Køkkenet.
KROMANDEN
Det er bare Drengen, der fik en Dask.
PROPRIETÆR HANSEN
Drengen? Men det er jo Fruentimmersgraad. I ser ogsaa saa altereret ud, Kromand.
KROMANDEN
Det er Drengen. A følger Skriftens Ord: "Den, som elsker sin Søn, tugter ham tidlig".
PROPRIETÆR HANSEN
Ja vel. Og den, som elsker sin Kone, tæsker hende baade tidlig og silde, – hva'?
KROMANDEN gør sig døv.
Var der ellers noget, I ønsked'?
21
PROPRIETÆR HANSEN
Jeg kan ikke forstaa, Søren Iversen, at I kan ha' Sind til saadan at klø Kællingen. Hun er jo gebræklig nok i Forvejen.
KROMANDEN
Det er noget, De it' kan bedøm', Hansen.
LINDEMARK
Hvad har Deres Kone da gjort?
KROMANDEN
A er it' for og snak om det, Lindemark. Men skal A endelig sige det, saa er hun rent ud sagt en Mær.
PROPRIETÆR HANSEN
Det er da vel Løgn! Grinende. Hænger hun efter Mandfolk?
KROMANDEN
Med Skam maa A bekende det. Det Skidt! Kommer A it' ud og overrasker hende, som hun staar bag Døren og spiller Kærest med Dagvognskusken.
PROPRIETÆR HANSEN
Nu har jeg mine Bukser fulde! Med den skævøjede Niels! Er hun saa forlegen?
KROMANDEN
Hun er vel, som Fruentimmer er flest. Jo ældre de bliver, des daarligere kan de nære dem.
22
PROPRIETÆR HANSEN
I var for gammel, da I giftede Jer, Søren Iversen. Nu kommer Skaden!
KROMANDEN
Det er mig ligemeget. A vil it' finde mig i'et. A vil ha'e min lovlige Rettighed.
PROPRIETÆR HANSEN
Aa ja saamænd. Det er jo egenlig kun rimeligt. – Hvad siger De, Lindemark?
LINDEMARK gør sig døv.
Aa, vær saa god, Søren Iversen at bringe mig et Glas Vand. Rigtig koldt. Helst lige fra Brønden. Kromanden gaar.
PROPRIETÆR HANSEN bakker paa Piben.
Ja, den Kærlighed – hva'? Det er en løjerlig Forretning. Den gør Folk tummelumske i Hovedet. Meget værre end Romtoddy. Meget værre. Tager Flasken og hælder dygtig i sin Kop. Sa' De noget, Lindemark?
LINDEMARK undvigende.
Sig mig engang, Hansen – jeg sidder og tænker paa – fik De saa Kvierne solgt?
23
KANDIDAT GLOB der har nærmet sig fra sit Kammer.
Undskyld … Hr. Proprietær Lindemark … jeg turde maaske være saa fri at ulejlige Dem et Øjeblik.
LINDEMARK rejser sig.
Maa jeg spørge, med hvem jeg har den Ære –?
KANDIDAT GLOB
Mit Navn er Glob … Kandidat Glob fra København. Jeg er kommen hertil iaften og fik netop at vide, at De tilfældigt befandt Dem her. Jeg kan nu ikke lade være med at benytte den gunstige Lejlighed til at anmode om Tilladelse til at bese Deres berømte Plantageanlæg, som jeg allerede har hørt saa meget om.
LINDEMARK
De er formodenlig Forstmand?
KANDIDAT GLOB
Næ … næ, det er jeg ikke. Men jeg nærer megen Interesse for alle den Slags civilisatoriske Foretagender; og da jeg nu netop befinder mig her paa Egnen, vilde jeg sætte stor Pris paa ved Selvsyn at danne mig en paalidelig Forestilling om et saadant Værks Tilblivelse, og i det hele –
24
LINDEMARK
De er maaske Jurnalist?
KANDIDAT GLOB
Næ … næ, aldeles ikke. Jeg er Filolog … Biblioteksassistent. Det er da ogsaa fortrinsvis Sagens folkeopdragende Betydning og – om jeg saa maa sige – den historiske Side af den, der har sysselsat mig, og som efter min Formening ikke kan værdsættes højt nok.
LINDEMARK
Deri er jeg ganske enig med Dem. Maaske er De paa Studierejse for Tiden?
KANDIDAT GLOB
Naa – ja – paa en Maade. Det er første Gang, jeg er her paa Vestkysten. Den storladne Natur her, som vore Dages Digtere saa tidt besynger, har jeg længe ønsket at lære at kende.
LINDEMARK
Og nu har De altsaa slaaet Dem ned paa vor Egn – og i vor stakkels Kro. De havde vel næppe tænkt Dem Forholdene saa primitive?
KANDIDAT GLOB
Ganske vist. Store Fordringer til Komfort tør man ikke stille her.
LINDEMARK
Tænker De at blive her i længere Tid?
25
KANDIDAT GLOB
Nej, jeg har desværre kun en kort Ferie. Min Beskæftigelse binder mig jo til Hovedstaden. Og Vinteren staar desuden for Døren.
LINDEMARK rækker ham Haanden.
Ja ja, det skal være mig en Glæde at modtage Dem. Jeg haaber, jeg vil være hjemme, naar De kommer, saa jeg personlig kan vise Dem, hvad De ønsker at se hos mig, – det er nu dog næppe saa meget, som De synes at antage. Forresten – efter nogle Øjeblikkes Tvivlraadighed: – kunde De ikke have Lyst til at følge med straks? Der kan dog vist ikke være noget særlig tilfredsstillende for Dem ved at bo her. Og jeg har god Plads paa min Vogn.
KANDIDAT GLOB
Det er altfor elskværdigt, Hr. Proprietær. Jeg kan virkelig ikke modtage –.
LINDEMARK
Gør Dem ingen Bekymringer. Der staar altid et Gæsteværelse parat derhjemme, saa De volder ingen Ulejlighed.
KANDIDAT GLOB
Men jeg kan dog ikke forsvare … Og tilmed saa sent paa Dagen.
26
LINDEMARK
Vis! Vas! Her i Vendsyssel gør vi aldrig saa mange Omstændigheder. Kan De være færdig til at tage afsted om en halv Timestid?
KANDIDAT GLOB
Men hvad vil dog Deres Frue sige!
LINDEMARK uvilkaarlig vagtsom.
Min Hustru? Det vil ganske sikkert ogsaa glæde min Hustru at gøre Deres Bekendtskab. Skulde det ovenikøbet være saa heldigt, at De er musikalsk, vil de have en fælles Interesse som Tilknytningspunkt. – Men vil De nu ikke tage Plads her? Til KROMANDEN, som kommer med Vandglasset. Bring endnu en Kop Kaffe herind. – Maa jeg forestille: Proprietær Hansen til Skælgaarden, Hr. Kandidat – undskyld, det var jo –.
KANDIDAT GLOB
Glob.
LINDEMARK
Kandidat Glob fra København. Biblioteksassistent. – Fra det kongelige Bibliotek maaske?
KANDIDAT GLOB
Ja.
27
LINDEMARK ikke uden Selvfølelse.
Kandidat Glob opholder sig her for at studere Opdyrkningsarbejderne paa vor Egn.
PROPRIETÆR HANSEN
Saa er De ogsaa kommen til den rette Mand da. Lindemark har noget at vise frem, der er værd at kigge paa. Der skal De se Kultur!
LINDEMARK
Naa naa, Hansen – gør nu ikke for meget ud af det.
PROPRIETÆR HANSEN
Sludder og Vrøvl, Lindemark. Jeg si'er Dem, unge Mand, De kan rejse hele Vestkysten over uden at se Mage. Om ti, tyve Aar kan vi sgu køre i Skoven her og høre paa Hornmusik og Syngepiger ligesom ovre ved København. Det bli'er noget at tale om! Kaster sig overrasket tilbage paa Stolen. Ih, nej se! Der har vi, sandt for Søren, Hans kongelige Højhed!
Klitassistent, Løjtnant v. HACKE er kommen ind. Han er klædt i en medtaget Jagtdragt af udenlandsk Snit, har et lille rødt Silketørklæde bundet om Halsen og høje Læder-Gamascher paa Benene. Blændet af Lyset staar han et Øjeblik med Haanden skyggende over Øjnene og betragter Selskabet i Tavshed.
28
PROPRIETÆR HANSEN
Har De ta'et Dem en Tur paa Gyngehesten, Hacke? Kom og sid hos?
v. HACKE tager, uden at svare, sin Bøsse ned fra Krogen.
PROPRIETÆR HANSEN
Hvad skal De nu være saa spansk for! Kom og ta' Sæde!
v. HACKE betragter GLOB halvt sky, halvt fornemt.
Men jeg kender jo ikke den Herre der.
PROPRIETÆR HANSEN
Nu skal jeg presentere. Det er Løjtnant Hacke, voreses Klitassistent. Og det er Hr. Kandidat … æ … æ … Københavner.
KANDIDAT GLOB
Glob er mit Navn.
v. HACKE officersmæssigt.
Er mig en Ære!
PROPRIETÆR HANSEN
Kromand! Øl over det hele!
LINDEMARK der ved v. HACKES Tilsynekomst er bleven nervøs.
Tak, jeg skal ikke ha'e. Og til Hr. Glob har jeg bestilt Kaffe. Ser paa sit Ur. Det maa vel ogsaa snart være Tiden –
29
v. HACKE sætter sig.
De er Kandidat, Hr. Glob?
KANDIDAT GLOB
Filolog, ja. Forøvrig Biblioteksassistent.
LINDEMARK
Ved det kongelige Bibliothek.
PROPRIETÆR HANSEN
Hr. Kandidaten er kommen til vos for at studere Beplantningerne her. Hvad siger De til det, Hacke? Det driller, hva'? … Jeg skal nemlig fortæl' Dem, Hr. Kandidat, Hr. Hacke er saadan en Slags Vildmand. Han er knusende gal over al den Civilisation, vi laver her. Om han kunde følge sin Lyst, saa skabte han sgu hele Vendsyssel om til en stor Vildørk, hvor han kunde gaa omkring og jage Løver og Hyæner … og vilde Pigebørn! Fniser. Hr. Hacke sværmer for dennehersens Naturtilstand, skal jeg sige Dem … for Urtiden … dengang, De veed nok, da Damerne gik uden Bukser! Bryder ud i fuld Latter. Nej, la' vær, Hacke, la' vær med at rulle med de Øjne! La' os heller faa en Fruentimmerhistorie. Det er saa længe, siden vi har faaet den fra Plewna … om hende, Muscka, der klædte sig ud som Tamburdreng for at kunne besøge Dem i Felten … Eller fortæl noget derovre 30 fra Asien, De veed nok, hvor De fik Løvefrikase til Frokost. Og Tigerfrikadeller. Med stuvede Abekattefingre. Til GLOB. Den er god, hva'?
v. HACKE med det ene Ben oppe paa et ledigt Stolesæde.
Hold dog, for Guds Skyld, lidt inde med den Domsbasun! De bør erindre Dem, Hr. Hansen, at det ikke er alle, der er begavede med Trommehinder som Kalveskind. Hvortil i det hele de mange Ord? To er nok, siger Skriften. Hvad der er derudover, er af det onde. Spørg Lindemark! – Jeg er bange for, kære Ven, at De vil komme til at bøde svært for Ordspild derovre i den anden Verden.
PROPRIETÆR HANSEN
Den anden Verden! Den anden Verden! Det er farligt, som De har faaet travlt med den anden Verden i den sidste Tid. De er jo bleven helt teologisk, bitte Hacke. Hvad er der i Vejen med Dem? Er det Hovedskallen, hva'? De skulde ligegodt ha'e taget med til Aalborg idag. De trænger til lidt Byluft. Til Lindemark. Hvad si'er De, Lindemark? Jeg tykkes, De er bleven saa tavs.
LINDEMARK behersket.
Jeg sidder og tænker paa, at vi vel snart maa kunne køre. Ser igen paa sit Ur.
31
PROPRIETÆR HANSEN
Ja, op og køre, ja! Fniser. – Hør, hvor har De egentlig været henne idag, Hacke? De har da ikke igen været i Hjørring for at spørge om Hundepriserne? Fniser. Til GLOB. De kan tænke Dem, Kandidat – Hr. Hacke spaserede saamænd forleden Nat til Hjørring og bankede Købmand Strøjer op af hans gode Søvn og gik saa tilbages igen i det samme Spænd, – det er sine stive otte Mil. Og det barestens begrundet paa, at Fru Lindemark havde ladet et Ord falde om, at hun kunde lide at vide Prisen paa Strøjers ægte Hvalpe. Det kan man kalde at være galant mod Damerne!
v. HACKE
Gud give, De vilde slaa Laaget i for Deres lille Skrin af en Mund, gode Hr. Goliat! Man bør spare paa sin Fedmes Kraft, til man kommer hjem til sin Dalila. Vil De formelde Deres Frue min Respekt! Løfter sit Ølkrus.
PROPRIETÆR HANSEN usikker.
Hør, Hacke? Hvad mente De egentlig med det?
v. HACKE
Lad fare! Lad fare, kære Ven! Til GLOB: Agter De at opholde Dem her i længere Tid?
32
KANDIDAT GLOB
Nej, jeg er her nærmest paa Gennemrejse.
v. HACKE
Rimeligvis behager Lokaliteterne Dem ikke. Meget forstaaeligt! Jeg gaar ud fra, at det var Dem, der nylig var inde og bese det lille Budoar derhenne, – det er ikke netop komfortabelt. Der er ogsaa noget rigeligt med Skarnbasser i Sengehalmen. Men saadan er Livet her, … i alle Forhold. De forstaar? Man maa her vænne sig til den fortrolige Omgang med alle Arter af Skarnbasser. Que faire? Il faut être souple avec la pauvreté! … Kender De det Citat?
KANDIDAT GLOB
Jeg erindrer ikke i Øjeblikket –.
v. HACKE
Hvor gammel er De, med Forlov?
KANDIDAT GLOB
Fireogtyve.
v. HACKE
En lykkelig Alder! Jeg kunde være i Stand til at misunde Dem den! … De ser efter mit Haar. Ja, det har Tidens Tand afgnavet lidt ubarmhjertigt. Jeg skal sige Dem, naar man har naaet Fyrretyveaarsalderen og tilbørligen ladet Livets Goder vederfares Retfærdighed, 33 er Resten nærmest en Indøvelse i at blive fortæret, … en langsommelig Forberedelse til det store Festmaaltid for Maddiker, hvortil vort ærede Kadaver engang skal tjene. En lystelig Tanke, ikke sandt? Gør mig den Tjeneste at tænke den rigtig tilbunds, naar De inat ligger derinde og slaas med Brumlebasserne. De vil da vistnok give mig Ret i, at den Slags Smaakravl alligevel ikke er de værste Sengekammerater. De forstaar?
KANDIDAT GLOB
Ja, jeg vil nu ikke faa Lejlighed til at anstille nogen saadan Sammenligning. Proprietær Lindemark har nemlig været saa elskværdig at tilbyde mig Husly, og jeg har været saa ubeskeden at modtage en saa overordenlig Gæstfrihed.
v. HACKE pludselig livfuld; tager langsomt Benet ned fra Stolesædet.
Øj! Øj! Ser man det! … Saa De begynder at holde aabent Hus, Lindemark. De herbergerer tilskadekomne Vejfarende. Meget anerkendelsesværdigt! … Tør jeg spørge, er det et nyt Udslag af Deres allersomkristeligste Sindelag? Agter De at etablere Dem som barmhjertig Samaritan her paa Pladsen?
34
LINDEMARK
Skal vi ikke forlade det Emne, Hr. Hacke? Det egner sig næppe til Drøftelse for os. Og mindst i Øjeblikket.
v. HACKE
Som De behager! Altid Deres Tjener! … Takker iøvrigt for Oplæring i god Tone. Det er maaske i det hele dristigt af mig i min nuværende inferiøre Stilling at tale saa frit til en saa fortjenstfuld Mand, der hvad Dag, det skal være, kan blive ophøjet i den hæderværdige Justitsraadstand. A propos, – hvordan gaar det med Udnævnelsen? Jeg synes, den offenlige Anerkendelse lader vente noget længe paa sig. Lige meget. De har min Agtelse, gode Lindemark, – jeg hilser Dem! Drikker.
PROPRIETÆR HANSEN med Armene paa Bordet; udfordrende.
Jeg vilde nok vide, Hacke … hvad mente De egenlig med det, De sagde før … Om Dalila?
v. HACKE
Lad fare! Lad fare! Til GLOB: Saa De er entusiasmeret for Frugtbargørelsen her paa Egnen, Hr. Kandidat. Mønstrer ham skarpt. En ejendommelig Passion forresten for en studerende Mand. Men De er maaske Poet? Af denne nymodens Slags, der skriver landøkonomiske 35 Noveller og slaar Harpen til Lovsang for det gode danske Kvæg paa to og fire?
KANDIDAT GLOB
De gætter i dette Tilfælde ikke saa meget forkert, Hr. Løjtnant.
LINDEMARK
Nej virkelig. Er De Digter, Hr. Glob?
KANDIDAT GLOB
Ja, det vil sige, … jeg sysler i min Fritid lidt med Poesien. Den literære Retning, hvortil Hr. Løjtnanten hentydede, tilhører jeg dog ikke. Min Retning vender sig mere mod Tilværelsens ideelle Værdier. Vi dyrker Skønheden, Stemningen, Fantasiens Udfoldelse –
v. HACKE
Og Kvinderne – ikke sandt? Glem dog ikke dem. Hvad er en Digter uden Kærlighed?
KANDIDAT GLOB
Selvfølgelig. Ogsaa Kærlighedslivets hellige Mystik –
v. HACKE
Meget godt! Fortræffeligt! – Og nu er De ude paa Studierejse, ikke sandt? For at berige Deres Erfaringer i dette Kapitel! I stigende Ubeherskethed: Meget godt, unge Mand! Skulde De have Brug for en Model til en Romanhelt, saa anbefaler jeg Dem Hr. Hansen her. 36 Et fortrinligt Eksemplar af en vestjysk Agrar af Korthalstypen. En fortjenstfuld Udvikler af den nationale Gødningsindustri.
PROPRIETÆR HANSEN slaar Næven i Bordet.
Hør, Hacke, – nu skal De, Fanden gale mig –
v. HACKE
Lad fare, kære Ven! Rejser sig; til GLOB: Sandelig! De vil aldrig komme til at savne komiske Figurer i dette Land, hvor fjorten Alen Tarme i en Skindsæk kaldes for et Menneske. Ha, ha!
Han har taget en lille Jagtpibe frem og gaar nu hen og stopper den ved en Kasse, der er stillet frem i Lokalet til Gæsternes fri Afbenyttelse.
PROPRIETÆR HANSEN halvhøjt.
Nu ska' han ha'e Kattefedt!
Medens v. HACKE vender Ryggen til, beskæftiget med Piben, tømmer PROPRIETÆR HANSEN lydløst hans endnu næsten fulde Ølkrus ud i en Spyttebakke, der staar ved Bordet, og fylder det derpaa helt af Kognaksflasken.
LINDEMARK farisæisk.
Men hvad er det, De har for, Hansen?
37
PROPRIETÆR HANSEN
Han skal pebres lidt om Snuden. Han er bleven saa kaalhøgen, den Stodder!
LINDEMARK
Nej, men Hansen dog –!
v. HACKE henne ved Tobaksbordet.
Kender De denne smukke Sang, Lindemark: "Alle Piger smaa – er saa let paa Taa – mest dog de brunette!" – Nu, da De synes at ville hellige Dem ogsaa Skjaldekunstens Opblomstring, burde De sætte Dem lidt ind i Folkepoesien. Tænder. Eller hvad mener De om denne: "Mens Ludvig foer fra Havn til Havn – hun sov saa sødt i Thorvalds Favn." Sætter sig igen ved Bordet, med Front til GLOB og mønstrer ham med aabenlys Haan. Tillad mig at spørge Dem, Hr. Digter, kender De noget mere komisk Syn end en ung Kylling, der begynder at gøre Haneben? Har De aldrig tænkt paa at benytte det som Emne for en Novelle? Det skulde De virkelig gøre. Det var vist et Emne, der maatte ligge for Dem. – Undskyld, jeg ser, De gaar med høje Flipper. Jeg vil ikke paastaa, at det klæder Dem; men det er vel altsaa Dagens Heltemode, ikke sandt? En meget praktisk Mode iøvrigt for saadanne Folk, hvem Naturen i 38 et overgivent Lune har anbragt en Pibestilk under Hovedet i Stedet for en ordentlig Hals. Ligesom under Kaalhovederne. Ler højt. – Ja, Vorherre er paa Ære en stor Spasmager!
PROPRIETÆR HANSEN
Hold nu op med det, Hacke! Lad os holde Fred og være gemytlige. Hvorfor drikker De ikke noget? De er jo ganske valen i Halsen, kan jeg høre. Ta' en Slurk af Øllet. Skaal, De gamle Tøsejæger!
v. HACKE tager om Kruset.
Skaal, henrivende Vipstjert! De er dog alligevel lidt af et Menneske, Hansen! Trods Deres femten Lispund Flæsk er der ikke noget tintet ved Dem. De gør ingen Røverkule af Deres Flomme! Ved Gud! De har min Agtelse! De stiller Dem ikke op mellem Skyerne som en Helgen, men holder smukt Næsen ved Jorden ligesom Svinene. Skaal! Han fører Kruset til Munden, men standser pludselig og lugter til Indholdet. Kaster derpaa et Blik omkring i Kresen og smiler haanligt. Naa saadan, mine Herrer! De har tilladt Dem at brygge mig en Rævesnaps. Velan! Sætter rask Kruset for Munden og tømmer det til Bunden.
39
DE ANDRE springer op og vil hindre det.
Er De gal, Menneske! … De er forrykt!
v. HACKE sætter det tømte Krus paa Bordet, saa det splintres.
Hvorfor ser de Herrer saa betuttede ud? Var det maaske ikke Meningen? Troede De virkelig, De kunde drive Løjer med mig? – Holla! Hvem kommer der?
KROMANDEN stikker Hovedet ind ad Døren.
Nu er det begyndt at lysne et Ko'n – vil A bare sige.
v. HACKE
Meget vel, ærværdige Snapseskænker! – Far da i Guds Navn med Fred, I gode Ægtemænd! Jeg misunder Jer ikke Hjemkomsten. Og du … Kromand! Hej da! Hvor blev han af? … Naa, ligemeget! Vær saa god, Hr. Hansen, at formelde Deres Frue min Respekt! Sig hende, at jeg har drukket hendes Skaal her … og alle dydige Kvinders Skaal! Og med Deres Tilladelse vil jeg her bekræfte
min Hyldest paa anstandsmæssig Maade. Salut! Han har under det sidste taget sin Bøsse, der hang paa Ryggen af hans Stol, og affyrer den nu i strakt Arm henimod Kakkelovnen. Noch eihmal. Salut! Fyrer igen.
40
KROMANDEN kommer styrtende ind.
Hvad er det for Optøjer her! … Er De nu igen paa Spil, Hacke?
v. HACKE
Stille, Gamle! Hvad vil I her mellem Gravene?
PROPRIETÆR HANSEN sagte til Kromanden.
Vi maa se at faa ham tilside. Han bliver helt fjolret nu. Til v. HACKE, forsigtig: Vær nu skikkelig, Hacke! Vi mente jo ikke noget ondt med det. Kom nu, saa ta'er vi og lufter os lidt. Vil tage ham under Armen.
v. HACKE slynger ham fra sig i pludselig Vildskab.
Rør mig ikke – Stinkdyr! Skynd jer hjem begge to … Jeres lystne Koner venter jer! Lad mig i Fred! – Og De, unge Mand! Lykke paa Rejsen! Min Velsignelse skal følge Dem! Vist saa! De søde Glutter ynder ikke skaldede Isser og bedærvet Aande. Min Velsignelse!
Han synker med eet ligbleg sammen. PROPRIETÆR HANSEN og KROMANDEN tager ham under Armen og fører ham ind mod Kammeret tilhøjre.
PROPRIETÆR HANSEN
Lad os smide ham ind paa Sengen derinde. Saa kommer han vel til sig selv.
41
v. HACKE vender sig pludselig i Døren.
Min Velsignelse, siger jeg! De trækker ham ind.
LINDEMARK
Jeg beklager meget, at De har maattet være Vidne til et saa uhyggeligt Optrin. Det stod ikke i min Magt at hindre det.
KANDIDAT GLOB
Der behøves sandelig ingen Undskyldning. Det var jo – paa sin Maade – ikke uden Interesse for mig, hvad De vist vil forstaa. Deres Ven er aabenbart et meget mærkeligt Menneske … yderst ekscentrisk vistnok …
LINDEMARK
Hr. Hacke er et meget ulykkeligt Menneske, der aldeles mangler Selvbeherskelse, og hvem man derfor i høj Grad maa beklage. Han hører til den Slags Stakler, der – som man siger – er kommen paa Kant med Livet og Samfundet … det vil rettelig sige: med sig selv. Og saadanne Naturer – jeg veed det nok – finder Ungdommen gerne fængslende og interessante. Jeg for min Del har den oprigtigste Medlidenhed med Hr. Hacke; – men naar De kalder ham min Ven, maa jeg dog bemærke, at vi i Virkeligheden er hinanden ganske fremmede. Naturligvis, 42 i en afsides beliggende Egn som denne paatvinger Forholdene En en vis selskabelig Omgang med alle af Ens egen Stand. Men derudover har Klitassistenten og jeg absolut intet med hinanden at gøre.
KANDIDAT GLOB
Saavidt jeg forstod nogle Ytringer af Hr. Hansen, har Løjtnanten som ung deltaget i den russisk-tyrkiske Krig.
LINDEMARK
Saadan fortæller han i det mindste selv. Og der er vist egenlig heller ingen Grund til at betvivle det. Men ellers gør man vel i at være varsom med at fæste Lid til hans mange Historier. Hr. Hacke er i Besiddelse af en sand münchhausensk Fantasi, der gør ham det vanskeligt at skelne andres Bedrifter fra egne Oplevelser. Misforstaa mig ikke. Jeg sigter ham ikke for netop at fare med bevidst Usandhed. Jeg vil antage, at han i de fleste Tilfælde selv tror paa, hvad han fortæller.
KANDIDAT GLOB
Men hvordan er dog en saadan Mand kommen hertil? Og som Klitassistent?
LINDEMARK
Ja, hvad skal man sige? Det er en saare underordnet Stilling, som i Grunden ingen 43 Steder hører hjemme. Han har knap nok sit Underhold derved og lever tildels paa sin Familjes Naade. Pladsen blev i sin Tid ligefrem lavet til ham for at faa ham anbragt. Det var hans formaaende Slægtninge – han er i Familje med den afgaaede Minister – som tog sig af ham i et Øjeblik, da han syntes at skulle gaa fuldstændig tilgrunde. Det er nu snart to Aar, siden han kom hertil, og han var dengang baade aandeligt og legemligt yderst nedbrudt. Man snakkede endogsaa om, at han skulde have gjort Forberedelser til at sætte en blodig Plet paa sit højt ansete Familjenavn ved et Selvmord.
KANDIDAT GLOB med stigende Interesse.
Nej virkelig!
LINDEMARK
Og han er jo desværre endnu langtfra falden til Ro. Og hertil hjælper det ham just heller ikke, at adskillige Folk her paa Egnen – især Ungdommen – ved mange Lejligheder røber Sympati, ja næsten Beundring for denne sørgelige Menneskeruin. Det gode Selskab i vore Dage viser jo i det hele taget en beklagelig Overbærenhed overfor Udskejelserne, saasnart de blot er tilstrækkelig store. – – Naa, men det er paa Tide, vi kommer 44 afsted. Vil De være saa god at gøre Dem i Stand, saa gaar jeg ud og tilser Forspændingen. Han gaar.
PROPRIETÆR HANSEN kommer tilbage med Kromanden.
Nu kan han ligge lidt og sunde sig.
KANDIDAT GLOB bekymret.
Hvordan gaar det derinde?
PROPRIETÆR HANSEN
Vi har strintet ham noget Vand i Ansigtet og slaet et Vindu op. Men jeg blev saagu' lidt lummer om Ørene. For han besvimed' jo for os derinde. Han kan jo ikke taale Spiritus, sølle Mennesk'. Hvem Fanden kunde saa tænke paa, at han vilde stikke Glasset ud til Bunden.
KANDIDAT GLOB
Han er vist et meget mærkeligt Menneske.
PROPRIETÆR HANSEN
Mærkelig. Ja, det kan De ha'e Lov at sige. Lutter Fut og Fyr og Stemning … en rigtig Ildvulkan. Med sænket Stemme. Og sgu farlig for Fruentimmerne, saa meget til Aars han ogsaa er.
KANDIDAT GLOB
Det forstaar jeg godt.
45
PROPRIETÆR HANSEN
Mellem os sagt, … Der er besynderlig en vis Dame her paa Egnen, der er hel tosset efter ham. Men ikke mine Ord igen!
KANDIDAT GLOB
En Dame her paa Egnen. Men hvorfor er han da saadan … jeg mener … han synes ikke at være lykkelig.
PROPRIETÆR HANSEN
Naa. De er nok ikke med paa Polkaen, Københavner … Hys!
LINDEMARK kommer ind.
Ja, skal vi saa køre. Til KROMANDEN, som staar henne ved Kakkelovnen og undersøger Væggen omkring den. Vær saa god og bring den Herres Kuffert ud paa Vognen. Han følger med mig.
KROMANDEN
Det skal ske, Lindemark! Det skal ske!
LINDEMARK
Farvel, Hansen. Hils hjemme. Ud.
PROPRIETÆR HANSEN
Naa, jeg skulde vel ogsaa til og liste hjemad. Ja ja, Kromand, I kan jo i Nødsfald la' Hacke blive liggende derinde paa Humlesækken. Men se ellers til, at han kommer lidt ordenlig afsted.
46
KANDIDAT GLOB der har hentet sit Overtøj; bekymret.
Boer han her i Nærheden?
PROPRIETÆR HANSEN
Nej, han har sin Hule Pokker ivold oppe i Herredet.
KANDIDAT GLOB
Men kan han da finde Vejen hjem alene?
PROPRIETÆR HANSEN
Aa, han er vant til at stryge om her baade ved Dag og Nat. Og han har Øjne som en Kat til at se i Mørke med. Det er jo ogsaa maanelyst. – Naa, Farvel, Københavner! Farvel, Kromand!
KROMANDEN
Farvel, Hansen! Han følger dem ud.
Scenen staar et Øjeblik tom. Udefra høres Afskedstagen og Piskesmæld gennem den aabne Dør i Baggrunden. Imidlertid kommer v. HACKE ud fra Kammeret, endnu ligbleg og med Halslinningen opknappet. Han staar lidt og lytter, sætter sig derpaa hen ved Bordet og bliver siddende der med Haanden under Hovedet.
KROMANDEN kommer ind.
Hvad Fanden i Helvede, – sidder De nu der?
47
v. HACKE uden at forandre Stilling.
Er de kørt?
KROMANDEN
Ja.
v. HACKE
Og han – den unge Fyr – fulgte han med Lindemark?
KROMANDEN
Ja, han gjorde det. – Undersøger igen Væggen omkring Kakkelovnen og bander ved sig selv. Her sidder Hagl ved Hagl. Og – Fanneme! – er it' ogsaa Skilderiet bleven knaldret! Vender sig mod v. HACKE, truende: Det vil A sige Dem, det bliver Dem en dyr Spas, Hacke!
v. HACKE som vaagnende; stryger sig med Haanden over Panden.
Det har jeg selv længe tænkt.
