Skrifte

(Med mine tidshistoriske Fortællinger)

Hvad jeg har set og hørt og spurgt,
og hvad jeg selv har levet
på Alfarvej og ensom Sti –
her star det alt nedskrevet.

Det er et harmfuldt Hjertes Værk,
en buntet Billedrække
om Danskens træge Folkesind,
som ingen Gud kan vække.

Der er et Angstens Råb fra en,
som under Middagsluren
et Mene Mene Tekel så'
i Flammeskrift på Muren.

Et Mareridt. Nu vel – måske!
Vist ingen lod sig skræmme.
Men denne onde Varselskrift
gik aldrig mig af>i¹ Glemme.

Den styred Pennen, mens jeg skrev
om levende og døde; –
det lyste gennem Mulmet Vej
til ny og gammel Brøde. –

Nu er jeg snart en vrissen Knark
og mere blid i Sindet;
men denne onde Varselskrift
gik aldrig mig af Mindet.

I Solens Lys, ved Lampens Skin
den spøger mig i Hodet.
Jeg veed det! Undergangens Angst
er gået mig i Blodet.

Henrik Pontoppidan