Henrik Pontoppidan til Karl August Tavaststjerna
Sendt fra Havreholm pr. Esrom. Juni 1888
satte mig strax til at oversætte
Havreholm
pr. Esrom [juli 18881]
God Dag, Tavaststjerna! Du har vist ikke kunnet begribe, hvad der kan være gået af mig, siden du ikke har hørt et Ord fra mig, endda du har vist mig den Venlighed at sende mig din nye Bog2. Det har nu haft sin Grund i, at jeg har maattet være på Fart først i Anledning af Udstillingen3, siden i Anledning af min Svigerfaders nærforestående Død4. Desuden vidste jeg ikke ret, hvor jeg skulde finde dig, og ventede så småt, du skulde gjæste Landet i denne Sommer, hvor så 2 mange fremragende Folk er vore Gjæster; men du synes at have svigtet os denne Gang.
Tak nu for Bogen, som jeg har haft megen Glæde af, især af "I Slyngelåldren", men frem for alt af "Ett mis[s]förstånd", der synes mig et lille Mesterværk, som du har meget stor Ære af. Det fejler heller næppe, at du har måttet høste megen Ros for den lille Fortælling; jeg blev så indtaget i den, at jeg strax satte mig til at oversætte den; men dels er Oversættelsen næppe daddelløs, dels havde jeg jo ikke din Tilladelse til at offentliggjøre den, og skjønt 3 vi jo ikke har Konvention med Finland, var det dog vel det rigtigste af afvente en sådan.
Jeg har selv udgivet en lille Bog5 i dette Forår; jeg har intet Exemplar her hos mig; men såsnart jeg får et herud fra Byen, skal jeg sende dig. Fra Lundegård kan jeg hilse6; det er en Stund siden, jeg så' ham; men han holder trofast ved Kjbhvn7.
Lev vel til vi sees, og skriv snart en Fortælling, der er ligeså udmærket som "ett Misforstånd".
Din Ven
Henrik Pontoppidan