Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Holmegaardsvej 2, Charlottenlund. 4. juni 1933

Literaturens Bukke


Pinsedag. 33. [4.6.1933]
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund

Kære Søiberg!

Tak for Deres Pinsebrev. Det var jo et virkeligt Glædesbudskab. Jeg havde ikke troet, at Manden i Klareboderne kunde være en så tillidsfuld og rundhåndet Arbejdsgiver. Man har hørt så meget om det modsatte. Men mens vi i vor Tid er så ængstelige for at gøre Skælmene Uret, gør vi os ingen Samvittighed af at sværte de virkelige Gentlemen. Nu kan De altså få Fred og Ro til igen at tage fat på et stort Arbejde i Stedet for at stykke Dem selv ud i Billinger. Og i Deres Skagenshus har De jo altid haft Lykke med Arbejdet. Nu kommer rigtignok den store Sommersværm derop, med Kongefamiljen i Spidsen; men De er jo vant til at barrikadere Dem eller flygte ud i Plantagen, dersom nogen vil forstyrre Dem, om det så er Kongen selv.

Jeg havde igår nogle Linjer fra vor fælles Bekendte, Frk. Lea, der nu på Torsdag skal afslutte sin Magisterkonferens med et Foredrag om "Kinck 2 og Italien". Det har været en langstrakt Prøve; jeg tror, den har varet flere Måneder. Så vidt jeg véd, rejser hun så straks hjem til Norge, som hun åbenbart længes svært efter, skønt hun vist egenlig har befundet sig vel her i Danmark. Forinden hun rejser, ser jeg hende vel nok, og jeg vil så prøve også at få Fru Lene at se. Dersom det lykkes mig, skal jeg love Dem ikke at "ærte" hende med de sidste Afsløringer oppe fra Norge.

Endnu blot dette: De har absolut intet at takke mig for i Anledning af den gunstige Overenskomst med Klareboderne. Jeg har i de sidste År hverken talt med eller skrevet til Hegel. Men det er åbenbart hans Hensigt at skille Literaturens Bukke fra dens Får, slagte de sidste og til Gengæld øge Chancerne for de første. Og det er sikkert klogt og rigtigt.

Hjertelig Hilsen fra

Deres gamle Ven
H. Pontoppidan