Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra København. 1. maj 1925
kedeligt De ikke skriver Vers
1.5.25. |
Kbhvn. |
Kære Søiberg!
Det forholder sig desværre ikke sådan, at jeg har noget med Uddelingen af Fru Bærentzens Kunstnerlegat at gøre. Jeg anede end ikke, at det eksisterede, da jeg for nogen Tid siden fra en anden Forfatter1 fik Anmodning om en Anbefaling til Legatbestyrelsen. Men når De er Ansøger, vil Vedkommende sikkert ikke kunne komme i Betragtning. Det skulde da være, at der er flere Portioner at bortgive, hvad jeg ikke veed noget om men godt kan tænke mig, da jeg har hørt, at Legatmidlerne 2 skal være ret betydelige. Det skulde glæde mig meget, om De herfra kunde få den tiltrængte, midlertidige Hjælp i Deres mange Vanskeligheder og dermed genvinde Arbejdslysten. For det er dog den, der i det lange Løb skal udgøre Deres Grundkapital.
Hvordan mon det iøvrigt går Dem med de tyske Forlæggere, som De havde fået Tilbud fra. Af de danske (eller norske) er der vist for Tiden ikke mange, der har Penge. Fra alle Sider hører man, at det hjemlige Bogmarked er "flovt"; og dette stemmer også med mine egne Erfaringer. De har måske set, at Gyldendal har ladet en Række af mine Bøger udkomme i en tilsyneladende ny Udgave under Fællestitlen "Romaner og 3 Fortællinger". Det ser jo ret stort ud, og jeg har i den Anledning modtaget adskillige Lykønskninger. Det hele er dog ikke andet end et Forsøg på at få mere Gang i Salget af de forhåndenværende Restoplag ved at sælge dem pr. Subskription, og jeg tvivler om, at det vil lykkes.
Jeg har ladet nogle Dage hengå, inden jeg besvarede Deres Brev. Jeg har nemlig været lidt bekymret for min Kone, der i et Par Uger har ligget syg herhjemme og i Går blev overført til et Hospital. Jeg tror dog ikke, at der er noget alvorligt på Færde. Men kun på et Sygehus vil hun få det rette Tilsyn og den fornødne, omhyggelige Pleje. Derfor tilrådede 4 vor Læge en Hospitalsindlæggelse.
Jeg læser i Dag i Avisen om en (velsagtens) afsluttende Fest for Thøger Larsen i Anledning af hans 50 Års Fødselsdag. Den er jo næsten bleven fejret som en verdenshistorisk Begivenhed. Det er kedeligt, kære Søiberg. at De ikke mere skriver Vers. Så vilde også De blive fejret på Parnas, lavrbærkranset og gjort til Digter ligesom de andre Limfjordsskjalde.
Min Søn! Vil du i Verden frem –
skriv Vers!
o. s. v.
Hjertelig Hilsen til Fruen!
Deres hengivne
H. Pontoppidan
