Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
20. december 1923

Jesusbørn fødes næsten altid i en Stald

20.12.23.

Kære Søiberg!

Det var kedeligt, at jeg ikke var hjemme, da De sidst var hos os. Jeg kom for Resten hjem kort Tid efter, at De var gået. Nu er De vendt tilbage til Deres Hjem, til Fru Line og børnene, til Sol og Skøjteføre, – og det lykønsker jeg Dem til. Det glædede mig at høre, at De var tilfreds med den lille Fanfare1, jeg blæste til Ære for Deres Bog, og at den har kaldt Købere til. Men hvil nu alligevel ikke for længe på Deres Lavrbær. Vi danske Forfattere arbejder sikkert altfor lidt. Jeg har i Dag fra en af mine tyske Venner fået tilsendt et mægtigt Opus2, det andet eller tredje han har udsendt 2 i År. Bogen er i Postilformat3 og har næsten 400 store, tættrykte Sider. Det er en historisk Skildring på rimede Vers; og så er dette endda kun den første Del af et Kæmpearbejde, der fortsættes næste År med to lige så store Dele. Overfor en sådan Kraftudfoldelse bliver man bleg om Næsen af Misundelse. Og dobbelt beundringsværdig bliver den, når man betænker de fortvivlede økonomiske Forhold, hvorunder Forfatteren har måttet arbejde. Jeg veed, at han og hans Familje akkurat har til det tørre Brød, og dette må han endda forskaffe sig ved andet Arbejde. For sine Bøger får han intet eller så godt som intet. Men under lignende Omstændigheder er jo så meget af Verdens største Digtning bleven til. Jesusbørn fødes næsten altid i en Stald mellem Okser og Æsler.

Alle gode Ønsker til Julen for Dem og Deres Frue og hele Børneflokken.

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] Fanfare: i Berl. Tid. 14.12.1923. tilbage
[2] Opus: formodentlig Paul Ernst: Das Kaiserbuch, ein Epos in drei Teilen: Die Sachsenkaiser – Die Frankenkaiser – Die Schwabenkaiser (1923-24). tilbage
[3] Postilformat: vistnok d.s.s. oktavformat (8º). tilbage