Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 26. september 1922
en uforbederlig Kæft
Hans Majestæt Kongens Fødselsdag 1922. [26.9.1922] |
Overg. n. V. 15. København C. |
Kære Søiberg!
Jeg takker den mig ubekendte Frue og Dem for venlig Deltagelse i Anledning af min elendige Kind, som – tvært imod Deres Formodning – har været rigtig uartig det meste af Sommeren. Kun nogle Uger i Juni havde jeg Fred. Det anbefalede Middel (Skarntyde) kender jeg godt. Prof. Viggo Christiansen tilrådede mig i Fjor at gøre et Forsøg dermed – desværre uden Resultat. Han ordinerede en langt stærkere Dosis, indtil 15 Piller daglig, og Følgen var, at jeg blev frygtelig syg, fik Kulderystninger 2 og gennemlevede alle Sokrates' Dødsfornemmelser sådan som de gengives i de gamle Skrifter. Det var meget interessant men højst ubehageligt, og hjalp mig altså ikke en Gang. Den homøopathiske Kur, som nævnes i Brevet, med ½-1 Pille daglig prøvede jeg bagefter men også uden Virkning. Jeg har med andre Ord sikkert en uforbederlig Kæft.
Jeg glæder mig til at se Dem, inden De rejser af Landet. Selv er jeg lige nu kommen her til Byen efter fire Måneders Fraværelse og lige så mange Måneders Regn og Blæst og Kulde. Gid jeg kunde følge efter Dem ned til Syden eller flygte over til min lange Dreng i Brasiliens Solbænk (han har, når han ligger og strækker sig, Hovedet over og Benene nedenfor Ækvator), – men dertil har 3 jeg hverken Tid, Råd eller Kræfter.
Gode Hilsner til hele Familjen!
Deres hengivne
H. Pontoppidan
