Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Hotel Strand, Sønderborg. 9. september 1922
en fortvivlet Ide
9.9.22. |
f.T. Hotel "Strand" Sønderborg. |
Kære Søiberg!
Først nu har jeg fået Deres Brev, der er sendt efter mig fra Lindved. Jeg ser, at De har opholdt Dem i Nærheden af min Sommerboplads – det er da dobbelt ærgerligt, at vi ikke kunde mødes. Jeg har nu været her i Sønderjylland henved et Par Uger, – er kommen her til Als vestenfra over Tønder og Gråsten, og dersom ikke min Kone var bleven syg havde jeg måske allerede igen været hjemme. Det gode Vejr, vi havde håbet på (og det ikke alene for vor egen Skyld), er vi bleven narret for, og nu vil vi ikke mere skuffes 2 men lader Sommerhåbet fare for denne Sinde. Såsnart min Kone har samlet Kræfter til Hjemrejsen, går detvi videre østpå, rimeligvis direkte hjem.
Det har naturligvis interesseret mig meget at høre om den store Roman, De har gravet op og pustet nyt Liv i; – men hvad er det for en fortvivlet Ide, De har fået, at jeg skal bugsere den ud til Læseverdenen ved Hjælp af et Forord? Som om Navnet Harry Søiberg ikke√ nu var tilstrækkeligt til at gøre Folk læselystne! Som om en Præsentation var fornøden efter at De har skrevet "De Levendes Land", som af hele vor Presse er bleven anerkendt efter Fortjeneste og har givet Dem Rang blandt de allerførste! Det vilde tage sig underligt ud, om jeg nu bagefter mødte 3 op med en Anbefaling. En anden Ting vilde det være, dersom jeg et eller andet Sted skrev om Bogen efter at den var udkommen. Det kan lade sig høre! Jeg mener ganske vist, at De i høj Grad overvurderer Betydningen af den Slags Udtalelser; men når Bogen foreligger, kan vi tale nærmere derom.
Sammen med Deres Brev fik jeg hele den Post, der i den sidste Uge havde ophobet sig i Lindved, så jeg har meget at svare på. Derfor bare disse Linjer i Dag med gode Hilsner til Dem og hele Familjen fra
Deres hengivne
H. Pontoppidan
