Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 6. februar 1921
Otto Benzons Legat
6.2.21. |
Overg. n. Vandet 15. C. |
Kære Søiberg!
Det har gjort mig ondt, at Otto Benzons tusinde Kroner heller ikke i År rullede i Deres Skød. Jeg var næsten sikker på, at de måtte gøre det, fordi det syntes mig umuligt at forbigå Dem denne Gang. Med al min Respekt for Niels Møller finder jeg det ganske hen i Vejret at give ham et Legat af den Art, fordi det i ingen Henseende kan betyde noget for ham. Han sidder i en god Livsstilling og har kun sig selv at sørge for, mens så mangen ung Forfatter for Tiden må kæmpe for Livet.
Fortæl mig lidt om, hvorledes det går 2 Dem. Jeg er længselsfuld efter at høre derom. Fru Mann, af hvem jeg forleden havde et Besøg, fortalte mig, at hun havde korresponderet med Dem om en Oversættelse af Deres Bog. Men Honorarerne fra Tyskland er for Tiden ikke meget værd.
Jeg håber, De arbejder flittigt og i det hele lever vel – i Jylland eller i Hillerød eller hvor De i Øjeblikket befinder Dem. Hvad mig selv angår, da "pines jeg svarligen i denne Lue"1 og lægger mig vistnok med det allerførste ind på Hospitalet.
Venlige Hilsner!
Deres hengivne
H. Pontoppidan
