Harry Søiberg til Henrik Pontoppidan
8. februar 1921
jeg fulgte Deres Raad
Hillerød. 8/2 - 1921
Kære Henrik Pontoppidan!
Det var netop min Agt at skrive til Dem for at fortælle noget om mine Affærer. Ogsaa jeg havde virkelig haabet paa, at det Benzonske Legat1 i Aar skulde tilfalde mig! Det saa saa alvorligt ud for mig som vel muligt i disse Dage, da det uddeltes, saa det ramte mig egenligt haardt! Nu er jeg for Alvor træt af at vente paa det dumme Legat – jeg vil herefter ikke skænke det en Tanke. I min første Harme skrev jeg et lille Indlæg til Politiken, men min besindige Kone fik mig til at sove paa det, og nu har jeg bestemt mig til ikke at blande mig op i disse Sager, men jeg vedlægger Kladen2 for at De kan læse det – for dog at have nogen Fornøjelse ud af det! Synes ikke ogsaa De, at jeg skal holde min Mund?
Livet er virkelig noget forunderligt noget, for et Par Dage siden fik jeg et Brev fra Hr. Nygaard, han havde været i København og ført Forhandlinger med Forlaget der – og Resultatet for mit Vedkommende var blevet, at Forlaget havde bestemt sig for i Aar til Høst at udsende en ny, samlet og efter mit Skøn forkortet Udgave af Trilogien! Den skal trykkes i 5000 Eksemplarer og gøres saa billigt som muligt! Naar de havde 2 gjort deres Beregninger skulde jeg faa nærmere Meddelelse om Honoraret, men han meddelte mig at jeg for Februar kunde hæve 400 Kr inde paa Forlaget! Og nu har jeg hørt derinde fra, at Bogen skal koste c. 15 Kr i Boghandel og jeg skal have 20% af Bruttoprisen, altsaa c. 15,000 Kr, som skal afskrives paa min Konto, som er c. 18,000 Kr, mod at der udbetales mig 400 Kr pr Maaned i indeværende Aar!
Den sidste Bestemmelse er jeg ikke tilfreds med, men jeg vil forsøge paa at faa ogsaa de 400 Kr garanteret ialt Fald ogsaa for næste Aar!
Ja, saadan gaar det – bedst som alle Sunde synes lukket, kommer man pludselig ud i fri Vand, i blank solskinsfyldt og høj Luft!
Men ogsaa fra anden Side har der været Bud efter mig – – og en Tid tænkte jeg for Alvor derpaa, jeg har ikke haft mindre en[d] tre Breve fra en Mellemmand, som vedkommende Forlag plejer at bruge i lignende Affærer, og meget taler for at jeg i det lange Løb vilde staa mig ved at gøre Forandring og (mellem os sagt) vende tilbage! Men nu kan jeg jo næppe være det bekendt –
Jeg har været en lille Tur paa Skagen og i min blinde Tro paa Medgang og Fremtid købte jeg mig et lille Hus i Gl. Skagen for 5000 Kr. Jeg gik ind til Brøndum3 og talte med ham om det, og han var ogsaa villig til at hjælpe mig – saa nu er jeg altsaa blevet Husejer og faar Lejlighed til at prøve det med! De vilde have 6-700 Kr i Sommerleje deroppe – nu kommer jeg til at bo for c. 300.
3 Jeg talte med Ruths4 om Dem, og nævnede at De muligvis kom derop i Maj og en Del af Juni – De blev meget glade ved at høre det, og sagde straks at saa kunde Pontoppidan jo faa sine gamle Værelser, da Villaen5 til den Tid staar ledig! Jeg synes virkelig, at De og Deres Kone skulde gøre Alvor af at tage derop til Havet i denne skønne Tid!
Det gør mig forfærdeligt ondt at høre, at De stadig plages af disse Ansigtssmerter! – og atter tænker paa at skulle paa Hospital! Mon De og Deres Kone ikke langt heller skulde tage og rejse til Syden til Sol og Varme, maaske vilde det være den allerbedste Lægedom – i alt Fald kunde De ogsaa finde kloge Læger undervejs! Denne Vinter har været saa sur og saa mørk, synes jeg, og Fugt og Kulde er vist det værste for Nervesmerter. Sæt Dem resolut i Toget og rejs der ned og bliv i Februar og Mars til det bliver Vaar herhjemme igen!
Jo, jeg er begyndt at arbejde, jeg er ved at gøre en Samling Fortællinger færdig; naar jeg faar skrevet 2, 3 nye saa har jeg en Bog! Men jeg sender den vist ikke ud før til Efteraaret – af Frygt for ikke at skulde blive færdig med den større Fortælling, som jeg agter at skrive saa snart jeg er færdig med Arbejdet som nu maa gøres paa Trilogien!
Som De vil forstaa lever jeg vel, og baade mine Børn og min Kone er raske! Gid det samme havde været Tilfældet med Dem! Vi sende begge vore hjærteligste Hilsner og Tanker til Dem og Deres Hustru.
Deres hengivne
Harry Søiberg
4 P. S.
Nu havde jeg nær glemt at takke Dem og fortælle, at jeg fulgte Deres Raad og kom mit harmdirrende Brev til Nygaard i min Skuffe og nøjedes med nogle faa Linier hvori jeg√ kun kortelig berørte min Skuffelse. Siden da har jeg forholdt mig tavs og været uden Forbindelse med Hr. Nygaard, indtil nu omtalte Brev fra ham ankom.
H. S.
