Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Snekkersten. 8. januar 1917

Sygdom her i Huset

Snekkersten.
8 Jan. 17.1

Kære Harry Søiberg!

De har sikkert ikke kunnet forstå, at jeg ikke har svaret på Deres Brev og takket Dem både for det og for det smukke Billede, der fulgte med. Jeg blev virkelig glad for begge Dele. Men på Grund af Sygdom her i Huset kunde jeg ikke bede Dem gøre Alvor af at gøre en Afstikker hertil i Juletiden, sådan som De skrev om. Først nu kan jeg tage imod Dem og have Fred til at tale med Dem. Jeg glæder mig til at se Dem; men De må tjene mig i at sende et Ord i Forvejen. Ellers træffer De mig næppe. Her kommer et Tog omtrent Klk 1½. Kan det passe Dem?

Venlig Hilsen til Mor og Barn, der begge synes lige indtagende.

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] korrespondancekort adresseret til "Forfatteren / Hr. Harry Søiberg. / Rungsted."; poststemplet "Snekkersten 3.1.17 9-11 E" og "Rungsted 9.1.17 6-8 F". tilbage