Henrik Pontoppidan til Johan Skjoldborg
Sendt fra København. 14. december 1917

dette Gudemørke

Snekkersten
14.12.17

Kære Johan Skjoldborg!

Mange Tak for Deres prægtige Bog1, som med Rette har vakt Glæde hos mange. Den hører til de Bøger, man holde af, hvor mange Indvendinger man så har haft at gøre under Læsningen. Den – og så Andersen-Nexøs "Ditte" – har hidtil for mig været Årets Julebøger, og jeg skulde næsten tro, at det også er dem, der vejer tungest til i Efterårets brogede Bogpakke.

Jeg veed ikke, hvor De lever; men 2 min Hilsen og Lykønskning nåer vel nok frem til Dem, når jeg sender den gennem Forlaget, selv om De – som i gamle Dage – er på Vandring. Kan De huske, da vi mødtes i Vendsyssel og gik omkring og så på Kæmpegrave? Det var i den gode Tid.

Lev nu så vel, som man kan det under dette Gudemørke2. Foreløbig en god Jul!

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan

 
[1] Bog: Nye Mænd. tilbage
[2] Gudemørke: jf. gudernes tusmørke, en fejlagtig gengivelse (p.gr. af en sammenblanding af to oldnordiske ord) af ragna rok, der betyder gudernes skæbne (el. udvikling), if. oldn. mytologi den store kamp mellem guder og jætter hvor den gamle verden går under. (Se ODS, supplement). Kan også være en hentydning til Wagners opera Götterdämmerung. tilbage