Henrik Pontoppidan til Ingeborg Maria Sick
Sendt fra Snekkersten. 13. januar 1916
Valdemar Rørdam har virkelig Strube
Snekkersten.
13.1.16.
Kære Frøken Sick!
Jeg havde troet, at det skulde lykkes mig i Ugens Løb personlig at sige Dem Tak for den venlige Hilsen, De og Deres Venner sendte os; men nu må jeg opgive Tanken og nøjes med en skriftlig Taksigelse. Det var jo en udvalgt Skare, De havde samlet hos Dem, og jeg havde gerne været med. Men al den Slags større Selskabelighed må jeg ganske give Afkald på. Det gør mig ikke mindst ondt, at 2 jeg gik glip af en Lejlighed til at mødes med Valdemar Rørdam. Ham kender jeg nemlig slet ikke uden gennem hans Digtning, som jeg holder så meget af. Han bliver slet ikke skattet efter Fortjeneste. Af alle vore Sangere er han dog den eneste, der virkelig har Strube.
Min Kone har det for Tiden ganske godt; men hun bevæger sig dog kun med Besvær og vover sig ikke mange Skridt udenfor Havelågen. Vi sender begge en hjertelig Genhilsen til Dem og Deres Søster foruden alle Deres 3 Helligtrekonger-Gæster.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan
