Henrik Pontoppidan til Harald Schiller
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 11. marts 1932

Antologi tiltaler mig meget


11 Marts 32.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Højtærede Hr. Dr. Schiller!

Det var kedeligt, at jeg måtte sende Afbud igår. Jeg har i nogle Dage befundet mig mindre vel, er i det hele endnu lidt klejn efter mit Uheld for et År siden; men jeg håber at være ved Hægterne igen, når det næste Gang passer Dem at komme til Charlottenlund. Jeg står ikke i Telefonbogen. Men mit Nummer er: Ordrup 2766.

Forslaget om en nordisk Antologi tiltaler mig 2 meget, og jeg håber bestemt at blive i Stand til at levere et Bidrag. Det skal jo ikke ske på stående Fod.

Det gjorde mig ondt at høre om Deres alvorlige og langvarige Sygdom, og jeg lykønsker Dem til Helbredelsen og den genvundne Arbejdsduelighed. Iøvrigt min hjerteligste Hilsen!

Deres hengivne
H. Pontoppidan