Henrik Pontoppidan til Paul V. Rubow
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 8. januar 1934
Verkade det interessanteste Bekendtskab
8 Jan. 34. |
Holmegårdsvej 2. Ordrup. |
Hr. Professor Rubow!
Deres Brev – adresseret til "Frederiksberg Runddel" – har passeret adskillige københavnske Posthuse, før det nåede herud til Ordrup. Den fejlagtige Adresse har dog ikke alene været Årsag til mit Svars Forsinkelse. Jeg har ligget til Sengs i nogle Dage, og først i Dag er jeg kommen på Benene. Rigtig klar over, hvilke Oplysninger om mit Ophold i Rom i Vinteren 1892-93 der kan have Interesse for Dem, er jeg ikke og skriver derfor halvt i Blinde. Emnet, der for mig selv er stort (det blev desværre mit eneste Roma-Ophold), skal jeg heller ikke gå nærmere ind på, kun oplyse, at jeg kom dertil ved Juletid efter at have været hjemmefra det meste af et År. Jeg havde om Sommeren og indtil ud på Efteråret levet ganske isoleret i en lille By i de steierske Alper1, og nu dumpede jeg ret 2 pludselig ned i skandinavisk, overvejende københavnsk Selskabelighed, som jeg den Gang ikke følte mig synderlig samstemt med. Til Juleaftenfesten i den skandinaviske Forening var jeg derfor heller ikke med. Jeg tilbragte Aftenen sammen med en svensk Bekendt, der følte omtrent som jeg, og endte den ved Midnatsmessen i Nonnekirken ovenover den spanske Trappe. Her i Rom så' jeg også første Gang i lange Tider danske Aviser, og hvad der gennem dem mødte mig hjemmefra bidrog også til at fremkalde den ublide Stemning overfor mine Landsmænd, som i "Nattevagt" fik et altfor ufuldkomment Udtryk. Det interessanteste Bekendtskab, jeg gjorde dernede, var med en ung, hollandsk Maler, et meget alvorligt Menneske i stærk Gæring. Til stor Sorg for sin Familje var han gået over til Katolicismen. Han blev senere Munk, den bekendte Malermunk Verkade, som vistnok bl. a. Johannes Jørgensen har fortalt om. Hans Erindringer2, hvori han også skildrer sit Kunstnerliv i Paris i Slutningen af 80'erne, 3 er – skønt naturligvis skrevne med påholden Pen – meget interessante.
Forøvrigt oplevede jeg vistnok i Rom, hvad de fleste Tilrejsende ser og oplever dernede i den vidunderlig rige By, bl. a. en Pavemesse i Peterskirken i Anledning af Pavens (Leo XIII) 25 Års Bispejubilæum. En sådan Pavemesse i selve Peterskirken var den Gang langt mere usædvanlig, end den senere er bleven, og Tilstrømningen af Pilegrimme fra hele Verden var overordentlig. – Vinteren var det År usædvanlig strålende men kold. Om Morgenen kunde der hænge lange Istapper ned fra Fontænekummerne, og i Musæerne (overhovedet indendørs) var der næsten ikke til at være for Kulde. Mine bedste Timer tilbragte jeg derfor sammen med min unge Hustru ude i Kampagnen og i de små Bjergbyer der omkring.
Ja, mere end disse spredte Oplysninger véd jeg ikke at give, dersom jeg ikke skal komme altfor dybt ind i det – som sagt – for mig næsten uudtømmelige Emne.
Deres ærbødige
H. Pontoppidan.