Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
8. april 1929

[sammen med Marie hos Johanne?]

8.4.29.

Kære Ven!

Jeg har været meget ked af, at du forleden gik forgæves. Var du dog bare gået ind! Den Herre, der var hos mig, vilde du ganske vist næppe have haft nogen Glæde af; men han gik straks efter, at du var gået. Jeg vilde have gjort en Genvisit i Påskedagene; men gennem Sundvænget1 fik jeg at vide, at du og din Familje var rejst på Landet, og siden har jeg været så plaget af Smerter, at jeg har måttet holde mig i Ro. Det bliver dog nok bedre med mig; om ikke før, så efter en lille Udflugt til Sundby Hospital. Det er nemlig nu snart to År, siden jeg 2 sidst blev behandlet derude, og så længe skal der jo gerne gå. Jeg vil jo gerne se at få lidt ud af Sommeren, og i min nuværende Tilstand vilde jeg ikke kunne få det.

Hils nu din Hustru og Børnene, og hav det godt, indtil vi ses.

Din gamle Ven
H. P.

 
[1] Sundvænget: nr. 24, Charlottenlund. Her boede HPs datter Johanne med sin mor og sine to børn (Karen Schrøder og Hans Henrik Krause) mens hendes mand Richard Krause boede på hotel i Horsens, hvor han netop var tiltrådt som politimester. tilbage