Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Holmegaardsvej 2, Charlottenlund. 27. juli 1929

begge mine Døtre her i Byen


27.7.29.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund

Kære Ven!

Du vil vist indrømme mig, at Vejret i Øjeblikket ikke egner sig til at gøre Sommerrejser i. Jeg bliver da også foreløbig hjemme. Det kunde ellers have været morsomt at træffes på Fanø; men jeg har nu igen begge mine Døtre her i Byen og Deres Børn, så jeg har godt Selskab til mine vinterlige Sommerfornøjelser. 2 For 8 Dage siden gik vi forresten og stønnede af Hede herovre, og det var for mig en dejlig Tid. Jeg bor jo så nær ved Dyrehaven, og dér er altid svalt. Hvorvidt jeg overhovedet kommer til Jylland i År, kan jeg endnu ikke sige. Men det kan i hvert Fald ikke blive før til Septb.

Hils din Hustru og dine hjemmeværende Børn, og modtag selv Hilsen fra mig og fra√ din Broder og Brodersøn, hvem jeg i Går traf hos Frisøren.

Din hengv. Ven
Henrik P.