Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 8. december 1926

ingen Udsigt til varig Bedring


8d Decb. 26.
Overgaden n. V. 15.

Kære Ven!

Jeg hører, at du og din Hustru nu er kommen tilbage fra Italien. Jeg burde jo straks tage ud til dig for at få Lov til endelig at trykke din Hånd som 70-årig. Men min Kone ligger f.T. på Sundby Hospital og er meget lidende. Hos hende tilbringer jeg jo en Del af min Dag, og Vejen fra Sundby til Hellerup er lang. Jeg må derfor vente med at komme ud til dig, indtil min Kone bliver bedre eller dog kan komme hjem igen. Det varer vistnok 2 ikke så længe, da de ikke så godt kan beholde hende på Hospitalet, som jo ikke er beregnet på at huse Patienter med kroniske Sygdomme. Men hun er meget afkræftet, og når Else og jeg selv undtages bliver der ikke tilladt hende Besøg. I et helt År er det nu gået jævnt ned ad Bakke med Kræfterne, og der er ingen Udsigt til varig Bedring.

Men jeg kommer altså ud til dig, såsnart jeg kan, og ønsker foreløbig ved disse Linjer dig og din Hustru velkommen hjem.

Din hengivne
Henrik P.