Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Snekkersten. 26. juli 1914
ingen glimrende Levevej for Steffen
Snekkersten.
26.7.14.
Kære Ven!
Vi sender dig og din Hustru hjertelig Tak for Eders Hilsen til d. 24d. Vi savnede Eder meget; men naturligvis forstår vi godt, at I ikke kunde gøre den lange Rejse hertil fra Fanø blot for dette Bryllups1 Skyld. Du vilde have truffet en gammel Bekendt her, min Broder Hans Peter (Præsten i Spjellerup), som efter Ejnars Ønske foretog Vielsen, det altså var kirkelig. Både Højtideligheden i Kirken og den påfølgende Frokost-Middag herhjemme 2 var smuk og stemningsfuld, og de to unge var forfærdelig søde at se på. De skriver selvfølgelig selv til dig; men også herfra skal der komme en Tak, fordi du så utrættelig og med så megen Opofrelse lader dit gamle, gode Venskab for mig gå i Arv til mine Børn. Du har Ret i, at vi snart trænger til "at forny vort personlige Bekendtskab". Dagens Arbejde, Pligterne, sluger En i vore Dage med Hud og Hår, og Venner mødes kun, når Tilfældet fører dem sammen.
Nu rejser vi om et Par Dage til vort Sommerbo, Rørvig. Brudeparret 3 tager imorgen på en Norgesfart men kommer senere også til Rørvig. Til nogen Fanørejse bliver det da heller ikke dette År.
Ja, Steffen blev da lykkelig og vel Student og har bestemt sig for Forstvæsenet. Det er ingen glimrende Levevej, men det er alligevel√ den eneste, der har nogen virkelig Tillokkelse for ham.
Vi sender allesammen en venlig Hilsen til hele Familjen.
Din hengivne Ven
Henrik P.
