Johan Rohde til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Sønderho, Fanø. 21. juli 1914
ikke gaa vor Dør forbi
21.VII.1914
Sønderho
Fanø.
Kjære Ven.
Det vilde have glædet baade min Hustru og mig at have været Gjæst ved Elses Bryllup, men det er jo en meget lang Vej herfra til Helsingør, og dernæst har vi min gamle Moder i Besøg, og fra hende kan vi ikke begge rejse, saa at jeg er sikker paa, at I undskylder os. Vi ville paa Bryllupsdagen tænke paa Eder og sende Eder alle de bedste Ønsker og saa vil du maaske sige Else at jeg havde tænkt at sende hende et Billede, men da de to jo ikke strax sætter Bo mente jeg, at hun saa maaske hellere selv maatte komme op til mig, naar hun kommer hjem igjen og vælge et eller andet. Det var jo ikke sagt, at 2 netop det, jeg sendte faldt i hendes Smag.
Steffen er jo altsaa nu Student og jeg sender med det samme ham vor Lykønskning. Ja, alt dette er jo paa en Maade meget fornøjeligt, men lidt vemodigt for I to, der bliver tilbage maa det være at se disse to unge smukke og rare Mennesker forlade Eder. – Jeg har jo endnu lidt Henstand.
Fra Henrichsen har vi haft et Par meget vemodige Breve efter hans Moders Død. Han er nu, hvad Du maaske ved i Dalarne.
Men mit Thermometer som hænger her ved Siden af mig inde i en skyggefuld og forholdsvis kjølig Stue viser over 20° Reamur1, saa Du maa ikke forlange mere af mig.
Vi her i Sønderho sender Eder alle de bedste HilsnerDin hengivne Ven
Johan Rohde
3 naar nu de unge Fugle ere fløjne af Reden skulle I, der bliver tilbage, ikke lidt ud og friske Eder? Jeg har jo nok hørt om Rørvig, men jeg kan egentlig ikke tænke mig, der er megen Fornøjelse derved. Skulde I komme over paa disse Kanter haaber vi, at I ikke gaa vor Dør forbi. Det skulde være meget morsomt at se Eder her, og vi trænger virkelig til igjen at gjøre hinandens Bekjendtskab.
