Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Ahlmanns Allé 4. 9. august 1910
måttet høre ilde for "En Forhistorie"
9/8 1910 |
Ahlmannns Alle 4. Hellerup. |
Kære Ven!
At du har fået "varme Taksigelser" fra Randers gør mig lidt betænkelig. Jeg har ikke selv modtaget nogen, men jeg fik Indbydelse til Festmiddagen, og måske har E. tænkt, at Tingen dermed var afgjort. Ellers forstår jeg, ærlig talt, ikke hans Tavshed. Mit Bidrag modtog han så vidt jeg husker, i April; dersom han havde tænkt at give Honorar, udover nævnte Indbydelse, måtte han dog forlængst have sendt det.
Jeg skriver jo ikke længer i Aviser; men skulde jeg beregne mit Honorar efter, hvad f.Eks "Politiken" har tilbudt mig for en Kronik, blev det meget stort. En forhenværende Provinsredaktør, der nu har startet et Foretagende, som han kalder "Provinsbladenes 2 Kronik", har tilbudt 50 Kr. for 200 Linjer, altså 25 Øre Linjen, og skal jeg virkelig blive nødt til selv at opgive en Pris for mit Bidrag i Randersavisen, vil jeg antagelig ansætte en Linjebetaling som denne. Det synes jeg, at du også kan gøre. Dit Bidrag er et lille kulturhistorisk Arbejde af blivende Værdi, og jeg forstår så godt, at det har taget både af din Tid og dit Kraftforråd. Gid du engang vilde skrive en hel Bog om det gamle Randers. Ingen vil kunne gøre det som du. Jeg selv har kun nogle strengt personlige Erindringer at øse af. Hos dig er åbenbart en hel Slægts Randersminder og -Historier magasineret, og du kan fortsætte.
Det frister svært, hvad du nævner i dit Brev, at der er ledige Værelser at få i Sønderho. Jeg havde så gerne villet rejse lidt i Sommer, men jeg 3 har ikke Råd. Steffen har været mig en kostbar Knægt dette År med sin megen Sygdom; og dertil kommer Flytningen og nye Møbler. Det går mig over Hovedet.
Erik Henrichsen så' jeg naturligvis daglig, mens han var i Rørvig, og han var meget fornøjelig, men havde jo også adskillig politisk Tilfredsstillelse i den Tid, f.Eks. Krabbes Udnævnelse1. Den Kammerherretitel nød han! Det Smil hvormed det radikale Ministerium i Anledning af den blev fulgt til Dørs, blev udviklede sig hos ham til en sand Latterkrampe.
Jeg veed ikke, om du ser "Tilskueren". I hvert Fald gør jeg jo ingen Ulykke ved at sende dig medfølgende, allerede gamle Artikel2, som jeg har måttet høre en hel Del ilde for.
Hils Fruen og Børneflokken, og vil du hilse også din Moder fra
Din gamle Ven
Henrik P.
