Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Lalum, Gudbrandsdalen. 10. juli 1901

den Kakkelovn

O. Saastad
Lalum Gudbrandsdalen

Maleren
Hr. Johan Rohde
Silkegade, København

10d Juli 1901
i 31½° Celsius

Kære Ven!

Jeg har på en Rejse i Jotun med min Kone set den Kakkelovn, hvorom Ejeren vil tilskrive dig, da jeg kunde tænke mig, at du vilde interessere dig for den. Jeg kan ikke garantere for, at den er fuldstændig; bl.a. mangler vistnok Døren; men Sidepladerne er meget godt bevarede, og Årstallet 1754 sikkert ægte nok.

Mange Hilsner i Hast fra os begge

din
Henrik P.