Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Fakse Ladeplads. 30. januar 1901
Vi forsvandt for hinanden
d. 30 Jan. 1901. |
Fakse Ladeplads |
Kære Ven!
Jeg tilbagesender hermed Hans Jægers Bog og takker for Lånet. Min Henrykkelse over den er ikke bleven synderlig større efter at have læst også Slutningen. Bogen har naturligvis sin store Interesse som menneskeligt Dokument. Noget Kunstværk er den ikke.
Vi forsvandt pludselig for hinanden Nyårsnat. Jeg håber, at dette ikke er noget Varsel, og at vi ikke i dette nye Århunderede skal ses endnu sjeldnere, end vi i de sidste År har gjort. Jeg var oppe hos dig1, inden jeg rejste hertil, for at hilse både på dig og din Familje og sige Tak for Nyårsaften, som jeg var glad for at tilbringe netop hos dig, – men jeg traf ingen hjemme.
Hernede lever jeg sammen med mine to Drenge og har det ganske hyggeligt. Forresten venter jeg nu snart min Kone hertil; men nogen Tro på, at hun virkelig er kommen sig, har jeg ikke.
Vil du bringe din Broder2 en speciel Hilsen fra mig. Jeg har endnu ikke hørt, om hans velvillige Deltagelse af for en forkommen Mand af mit Bekendtskab har båret Frugt; men jeg er ham taknemlig for, hvad han allerede har taget på sig.
Din gamle Ven
H. P.
Hans beder mig sende Hilsen.
