Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
Januar 1882 (usikker datering)

dig og Thorup på Lørdag

[januar 18821]

Kj. Rohde!

Tak for dit Brev, som jeg må besvare i Hast, dersom Postbudet skal kunne få det med, og du få disse Ord betids. Jeg vil nemlig bede dig og Thorup om at komme på Lørdag førstkommende (i over Morgen). Tag så med Toget fra Kjbhvn Klk 3, så skal jeg være ved Stationen med Vogn. Men send mig dog et Par Ord derom, så at jeg kan få Vished for eders Ankomst. Du må da skrive således at Brevet kan være i Postkasse i Morgen (Fredag) Aften, så får jeg det her om Lørdagen Klk 1½.

Til Lykke med din Begyndelse på "Stolen" – både fra Marie og
din Ven

Henrik P.

 
[1] forsøgsvis datering. Formentlig efter brylluppet 2.12.1881 (da der er hilsen fra Marie) og efter brevet af 26.12.1881, hvor Rohde og Thorup formentlig første gang efter brylluppet (og muligvis forgæves) blev inviteret til Hjørlunde. Nærværende brev kunne således være en fornyet invitation til Rohde og Thorup. tilbage