Henrik Pontoppidan til Gustav Philipsen
Sendt fra Frederiksborg. 27. oktober 1907
en Slags Visitkort
Frederiksborg
27d. Oktb 1907.
Kære Hr. Philipsen!
Jeg ønsker Dem til Lykke med det forestående Spring tilbage til Literaturen1. Jeg veed jo nok, at Deres Interesse aldrig har forladt den. Men nu optræder De altså igen som ledende, og jeg vil sige Dem, at vi tidt har savnet Dem. Jeg havde jo rigtignok hellere set Dem i Spidsen for et nyt Dagblad, eller dog et Ugeblad; men jeg forstår, at De ikke har kunnet tåle at se Deres gamle Kærlighed "Tilskueren" på Almindeligheden2.
Jeg glæder mig nu til som Læser at nyde godt af det Opsving, De sikkert vil give Tidsskriftet, bl.a. ved en Fortsættelse af de udenrigspolitiske Artikler fra Deres Pen, som i de senere År har fået os alle til at 2 spærre Øjnene op. Men nogen brugelig Medarbejder bliver jeg næppe. Det kan jo ikke nytte at give noget Løfte, når jeg ikke tror på, at jeg vil være i Stand til at holde det. Hvad jeg arbejder med3 nu√, vil jeg ikke kunne tilbyde Dem, og om Fremtiden veed jeg ingenting. Til Januarheftet vil jeg i hvert Tilfælde ikke kunne bidrage, og det er jo, hvad der foreløbig ligger for. Men jeg siger Tak for Indbydelsen og skal ikke glemme den.
Jeg tager vist ikke fejl i, at det i Dag er Deres Fødselsdag, jeg tror at huske, at den falder lige før min store Drengs. Jeg kommer da for sent med min Lykønskning. Men De skal nu have den alligevel. Jeg medsender – som en Slags Visitkort – en lillebitte Bog4, som De næppe kender. Den indeholder, synes jeg selv, som i en Ært alt, hvad jeg i 25 År har skrevet.Med venlige Hilsner herfra
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan
