Henrik Pontoppidan til Gustav Philipsen
Sendt fra Nyborg. 16. juli 1894
Almanakfortællinger
p.t. Nyborg.
Mandag Formiddag.1
Kære Hr. Philipsen!
Jeg er herovre i de smukke, fynske Pigers Land, og da jeg har en ledig Time at slå ihjel, inden jeg skal med Postvognen sydpå, vil jeg benytte den til at lade lidt Galde udflyde i Anledning af en lille Opdagelse, jeg denne Formiddag har gjort, og som angår den højt hædrede danske Boghandlerstand. På en Morgentur gennem denne lille, nærsomme2 Købstad, standsede jeg udenfor et Boghandlervindue, hvor der var ophængt en som Nyhed kundgjort Bog, betitlet "Fortællinger og Skildringer af Nordens bedste Forfattere", Chr. Højgårds Forlag, København. Trykkeår og Trykkested manglede. Blandt de i denne Bog optrædende Forfattere fandt jeg til min Overraskelse også mig selv opført på Indholdsfortegnelsen, nemlig 2 med en Fortælling "Landsbyens Dronning", som jeg for 6-7 År siden skrev til en Almanak. Jeg gik ind i Bogladen og købte Bogen, der er på c 15 Ark, stort Format, til en Pris af 25 Øre, skønt Prisen var angivet at være 1,25 Kr (trykt på Omslaget). "Landsbyens Dronning" hører til en af de Fortællinger, som De har modtaget af mig som Pant eller Sikkerhed for ydet Lån. Kan De virkelig være tjent med, at man går Dem i Næringen? Det er let at se, hvorledes Bogen er opstået. Det er en Mand, der har købt Restoplagene af Almanakkerne, og af disse udplukket alt brugeligt Stof. Forretningen er – efter Udsagn af den Boghdl, af hvem jeg købte Bogen – gået strygende, og desuden meddelte han mig, at der var mange flere af den Slags Bøger i Handelen, både fra omtalte og andre Forlag.
Kan dette virkelig være tilladt? Jeg har vel i mit Liv skrevet en halv Snes 3 Almanakfortællinger. Hvad om en Forlægger nu købte og samlede Restoplagene af de Restoplag, hvori mine Fortællinger fandtes, samlede dem og udgav dem under Titlen "Udvalgte Fortællinger af Henrik P——" Jeg kunde jo resikere3 det. Men det kunde dog hverken De eller jeg være tjent med.
Punktum!
Endnu en Gang min Tak for den Opmærksomhed, De og Deres Broder viste min Kone, der endnu er sengeliggende4 men ganske vel tilpas, – og på Gensyn på Fredag5.
Deres hengivne
H Pontoppidan
