Henrik Pontoppidan til Gustav Philipsen
Sendt fra Neapel. 14. februar 1893
atter Næsen mod Nord
Neapel. 14d Febr. 93
Kære Hr. Philipsen!
Jeg må gøre Dem en Undskyldning, fordi De først i Dag hører fra mig og modtager Kvittering for de tilsendte Penge, for hvilke jeg meget takker Dem. Men min romerske Dårlighed trak længe ud; jeg kunde ikke få skrevet. Nu er jeg i Neapel og rejser i Eftermiddag over til Capri for dèr at komme helt til Kræfter. Om nogle Dage vender jeg atter Næsen mod Nord.
Fra Röhrich i Via Due Macelli kan jeg hilse Dem. Han havde i Øjeblikket ingen af de Ting, De 2 og Deres Broder ønsker: et Blækhus af i Form af Cæcilia Metellas Grav1 i gult Marmor findes overhovedet ikke, påstod han. Derimod kunde han han skaffe et af blankt Bronce, indtil jeg kommer tilbage til Rom. Et Par Conchaer2 skal jeg også nok opstøve: jeg har hos en Dame hernede i Rom set et Par meget smukke; jeg skal se, om jeg kan finde Mage til dem; men de kostede rigtignok c 20 frcs pr. Stykket.
Vær nu ikke vred, fordi De så længe har ventet på Brev fra mig; da Deres Brev var "anbefalet" har De vel ikke frygtet, at det skulde være gået tabt.
Med venlige Hilsner
Deres hengivne
H Pontoppidan.
3 Resten af Korrekturarkene af "Det forjættede Land" ligger færdig og afsendes (om jeg kan finde opdrive noget Gummi her) samtidigt med dette Brev.
—
Jeg læser i Dag i en italiensk Avis, at Øen Anholt i syv Uger har været indesluttet af uigennembrydelige Ismasser. Hernede har vi Sommervejr.
