Henrik Pontoppidan til Gustav Philipsen
Sendt fra Via Gregoriana 54, Rom, Italien. 6. januar 1893

4000 Kr om Året, det er mange Penge

6/1 93. Sign. Lucarini.
Via Gregoriana. 54.
Roma.

Kære Hr. Philipsen!

Tak for Deres Brev og for de modtagne 203 Lire 85 c. Jeg er dog bleven så meget Italiener hernede, at jeg må gøre lidt Vrøvl i Anledning af disse Penge. Jeg finder nemlig på min Regning et Expl af "Det forjættede Land", opført med en Sum af 6 Kr. 25 Øre. Dette forstår jeg ikke rigtigt. Jeg fik nemlig strax 16 Expl, hvoraf 6 indb – det samme Antal, som af "Muld" 1st Opl. Men i et Brev til mig af 2 Decb. 92 skriver De: "De fik 10 heftede og 6 indb. Expl af "Muld"; jeg har ikke noget imod at stille nogle Stykker flere til Deres Rådighed". I Tillid hertil bad jeg Dem senere om endnu ét indb. Expl; og jeg mente endda snarere at have nogle flere Expl tilgode hos Dem end omvendt. Af "Muld" 2d Opl. har jeg fået 3 indb. Expl. Har jeg ikke også lidt tilgode dér, eller er der måske af dette Oplag ikke taget Extra-Exemplarer til Friexpl.

2 Med Hensyn til Fremtiden, så har jeg – som jeg også skrev til Dem sidst – kun Ønsket om en fortsat Forbindelse med Højbroplads og har ikke nogen Hjemvéfølelse overfor Klareboderne, hvis "Kødgryder" aldrig var meget fede for mig – om end jeg skylder den gamle Hegel megen Taknemlighed. Men jeg har fra Fortiden en Gæld dér, og selv om Unge-Hegel måske ikke havde stort imod at se Sagen afgjort med rede Penge, så jeg holder jeg for min Del dog mest af at opfylde mine Forpligtelser, (så vidt jeg kan) på den Måde, som det fra Begyndelsen er forudsat – altså med Manuskript. Det er derfor, jeg nu lader en lille Bog løbe af Stablen endnu én Gang på det gyldendalske Værft. Jeg er slet ikke glad ved, at det skal få Udseende af, at jeg har forladt Højbro; men kunde vi ikke lave det sådan, at jeg udgav en Bog hos Dem kort Tid efter, at den Gyldendalske udkom? Jeg havde tænkt mig, at De kunde være villig til at udgive de "Danske Billeder", som vi før har talt om sammen, adskillige ligger jo spredte rundt om (bl. 3 andet i Deres egen "Danmark") og jeg havde Lyst til at skrive nogle flere, når jeg til Sommer kommer hjem. Det kunde jo så blive en ret net Julebog, især dersom der kom lidt Tegninger i den. Nogen helt ny Bog får jeg nemlig næppe færdig til Dem i dette Herrens År, skønt den Gyldendalske ikke bliver stor og tildels ligger færdig i Udkast fra gammel Tid. Jeg vilde nemlig gærne igen skrive Dem en stor Bog, men det tager altid megen Tid for mig at samle Stoffet, hvorimod jeg aldrig er så længe om at nedskrive.

Kan De huske, De i sin Tid foreslog mig at indgå en Overenskomst med Dem, hvorefter jeg skulde kunne hæve en Slags fast Gage hos Dem, uafhængig af, hvormeget eller hvorlidt jeg i Virkeligheden fortjente; … d. v. s, naturligvis sådan, at det hele i Årenes Løb kunde balancere. Desværre er mine Pengefornødenheder nu blevne så store, at en sådan Gage langt måtte overstige, hvad De vist i sin Tid tænkte på; den måtte være 1000 Kroner Kvartalet. Dersom det skulde lykkes mig 4 at beholde mine 1000 Kr på Finansloven, kunde jeg ad Åre√ nøjes med noget mindre, – men det har jeg ikke stort Håb om, efter at jeg har erfaret, at selve Hr. Neergård, "Tilskuerens" gamle Redaktør, har stemt imod i Udvalget. Altså 4000 Kr om Året, det er mange Penge; og hvad har jeg at byde til Gengæld? I det første År: det eventuelle 2d Oplag af "Det forjættede Land", mine "Danske Billeder", foruden de Småfortællinger, som De har liggende af mig, men hvis Værdi jeg ikke sætter særdeles højt længer, fordi de næppe alle er værd at genoptrykke – intet mere!

Dersom De efter dette Opgør skulde have Mod til at probere i ét År, regnet fra denne 1ste Januar, at være min Forsørger, så er jeg særdeles meget villig til at lade mig forsørge af Dem. Til mere end ét År binder De Dem jo ikke, hvorimod jeg naturligvis forpligter mig til, sålænge Mellemværendet ikke er afgjort, ikke at udgive nye Bøger på andre Forlag – den omtalte Bog til Gyldendal naturligvis ikke medregnet. Til næste Nytår kan vi jo se, hvad jeg da har at byde Dem, og derefter kan De 5 jo bestemme Dem til, om De har Lyst at forny Kontrakten eller ikke… og således kan vi jo hvert Nytår vexle Meninger om den Ting. Men på Forhånd må jeg sige, at – som Sagerne for Øjeblikket står – vil det ikke kunne nytte at tale om mindre end 4000 Kr for indeværende År. Jeg behøver vist ikke at sige Dem, at jeg vilde være meget glad ved, om De turde gå ind herpå. Jeg håber, De har mærket, hvormegen Pris jeg har sat på at være√ kommen på Deres Forlag, og hvor nødigt jeg vil forlade det, – men jeg vil heller strax sige Dem, hvor store mine Fornødenheder er, selv om de forskrækker Dem i Øjeblikket, end jeg vilde forsøge på at få Dem til at tage mig på Deres Ryg, før De vidste, hvor tung jeg er.

Nu håber jeg, at jeg har udtalt mig så klart, at De efter dette vil kunne tage Deres Bestemmelse om mig. Jeg er naturligvis utålmodig efter at høre Deres Svar, men er selvfølgelig også forberedt på, at De vil have Tid til at overveje.

Fra Thiele har jeg modtaget "Det forjættede Land" uheftet; jeg skal i Løbet af et Par Dage gennemse 6 det og sende det tilbage til Dem. Der bliver så at sige intet at rette.

Se, nu er også dette Brev blevet et Forretningsbrev, og endnu har jeg ikke nævnet Ordet Rom – et Ord, der sikkert klinger behageligt i Deres Øren og vækker mange kære Minder hos Dem. Men når jeg nu – forhåbentlig snart – kommer tilbage til Danmark, kan jeg bringe Dem en mundtlig Hilsen herfra; det er dog bedre.

Deres hengivne
H Pontoppidan.

To Kvitteringer medfølger, – og De er nu nok så god ved Lejlighed at sende mig mine gamle Kvitteringer.